Hvor længe kan et barn klare sig uden mad?

Hvor længe kan et barn klare sig uden mad? En nuanceret guide til forældre.

Som forælder er det naturligt at bekymre sig, når ens barn nægter at spise. Uanset om det er en slem forkølelse, en spirende tand eller bare en kræsen periode, kan det være frustrerende og skræmmende, når maden bliver afvist. Men hvor længe kan et barn egentlig klare sig uden mad, og hvornår bør man søge professionel hjælp?

Hydrering er nøglen:

Det vigtigste at huske er, at hydrering er afgørende. Et barn kan klare sig længere tid uden mad, end uden væske. Sørg for, at dit barn får rigeligt med vand, fortyndet juice, suppe eller modermælkserstatning/modermælk (hvis relevant). Tegn på dehydrering inkluderer:

• Færre våde bleer end normalt.
• Tørre læber og mund.
• Indsunken fontanelle (det bløde punkt på toppen af babyens hoved).
• Gråd uden tårer.
• Sløvhed og træthed.

Hvis du bemærker tegn på dehydrering, bør du kontakte din læge med det samme.

Hvor længe er for længe?

Det er svært at give et præcist svar, da det afhænger af barnets alder, generelle helbred, aktivitetsniveau og andre faktorer. Generelt gælder det:

• Spædbørn (0-6 måneder): Bør aldrig gå mere end 8-12 timer uden mad (modermælk eller modermælkserstatning), da deres energireserver er små. Konsulter altid din læge, hvis dit spædbarn nægter at spise.
• Babyer (6-12 måneder): Kan klare sig lidt længere, men bør stadig spise regelmæssigt. Tilbyd mad flere gange om dagen, selvom de kun tager få bidder.
• Småbørn og større børn: Kan klare sig i flere dage uden fast føde, hvis de er hydreret og ikke viser andre tegn på sygdom. Dog er det vigtigt at observere dem nøje og tilbyde mad regelmæssigt.

Årsager til manglende appetit:

Der er mange grunde til, at et barn kan miste appetitten. De mest almindelige inkluderer:

• Sygdom: Forkølelse, influenza, maveinfektion eller halsbetændelse kan midlertidigt dæmpe appetitten.
• Tandsmerter: Spirende tænder kan gøre det ubehageligt at spise.
• Forstoppelse: Ubehag i maven kan påvirke appetitten.
• Kræsenhed: Mange børn går igennem perioder med kræsenhed.
• Stress eller angst: Store forandringer i barnets liv, som fx skolestart eller skilsmisse, kan påvirke appetitten.

Hvornår skal man søge læge?

Du bør kontakte din læge, hvis dit barn:

• Vægttab.
• Har tegn på dehydrering.
• Har feber.
• Klager over mavesmerter.
• Har opkastning eller diarré.
• Er usædvanligt sløv eller irritabel.
• Har en kronisk sygdom.
• Nægter at spise i mere end et par dage.

Hvad kan du gøre?

• Vær tålmodig: Pres ikke dit barn til at spise. Det kan gøre problemet værre.
• Tilbyd små portioner: Præsentér maden på en indbydende måde og i små portioner.
• Tilbyd yndlingsmad: Tilbyd mad, som dit barn plejer at kunne lide.
• Gør måltiderne hyggelige: Spis sammen som familie og skab en positiv atmosfære omkring måltidet.
• Tilbyd flydende føde: Suppe, yoghurt eller smoothies kan være lettere at få ned.
• Undgå sukkerholdige drikke: Sukkerholdige drikke kan mætte og give dårlig næring.
• Få hjælp fra sundhedsfagfolk: Hvis du er bekymret, tøv ikke med at kontakte din læge eller en klinisk diætist.

Konklusion:

Det er normalt at bekymre sig, når dit barn ikke vil spise, men husk at hydrering er nøglen. De fleste børn vil indhente det tabte, når de er friske igen. Ved at være opmærksom på dit barns symptomer og handle derefter, kan du sikre dig, at dit barn får den hjælp, det har brug for. Husk altid at kontakte din læge, hvis du er usikker eller bekymret.