Hvor meget af universet kan vi se?

Det synlige univers: En begrænset udsigt til det uendelige?

Vi kigger op på nattehimlen og ser en uendelighed af stjerner. Men hvor meget af dette uendelige univers kan vi egentlig se? Svaret er overraskende begrænset, selvom “begrænset” i kosmisk skala stadig er et astronomisk tal. Det vi kalder det “synlige univers”, er ikke en begrænsning i universets faktiske størrelse, men snarere en begrænsning i vores observationsevne.

Det fundamentale problem ligger i lysets hastighed. Lyset, der bærer information om fjerne objekter, rejser med en konstant, men endelig hastighed. Siden Big Bang, for omtrent 13,8 milliarder år siden, har lyset haft tid til at tilbagelægge en bestemt afstand. Denne afstand, 13,8 milliarder lysår, repræsenterer den observerbare horisont for vores univers. Det betyder, at lys fra objekter længere væk end dette simpelthen endnu ikke har haft tid til at nå os.

Men det er vigtigt at understrege, at dette ikke er den faktiske størrelse af universet. Selvom 13,8 milliarder lysår lyder som et gigantisk tal, er det en betydelig undervurdering af universets sande udbredelse. For det første ekspanderer universet konstant. Mens lyset har rejst de 13,8 milliarder lysår, har universet selv udvidet sig. Dette betyder, at den kilde, lyset stammer fra, i dag er betydeligt længere væk end de oprindelige 13,8 milliarder lysår. Forskerne estimerer, at den faktiske afstand til kanten af det observerbare univers ligger på omkring 46,5 milliarder lysår i alle retninger fra os.

Derudover er der et fundamentalt spørgsmål om, hvad der ligger ud over den observerbare horisont. Det ved vi simpelthen ikke. Universet kan være uendeligt, eller det kan være endeligt, men ufatteligt stort. Vores observationer er begrænset til det område, hvorfra lys har haft tid til at nå os siden universets begyndelse. Alt udenfor denne horisont forbliver uobserverbart for os med nuværende teknologi.

Fremtidig teknologi, som måske vil give os mulighed for at observere andre bølgelængder eller mere svagt lys, kan potentielt udvide vores synlige univers en smule. Men selve princippet om lysets endelige hastighed og universets ekspansion vil altid sætte en grænse for, hvor langt vi kan se. Det synlige univers er således et vindue ind i det enorme, men stadig uendeligt mysterium, der er vores kosmos. Og det mysterium er præcis det, der driver vores fortsatte udforskning.