Hvor stor er risikoen for Downs?

Alderens indflydelse på risikoen for Downs syndrom

Risikoen for at føde et barn med Downs syndrom er et spørgsmål, der naturligt bekymrer mange vordende forældre. Mens mange faktorer kan spille en rolle i udviklingen af et barns helbred, er moderens alder en af de mest markante risikofaktorer, når det kommer til Downs syndrom.

Downs syndrom opstår som følge af en kromosomfejl, hvor en person har en ekstra kopi af kromosom 21. Dette fører til en række fysiske og mentale karakteristika, der varierer fra person til person.

Lav risiko i yngre alder, markant stigning med alderen

Statistisk set er risikoen for at føde et barn med Downs syndrom forholdsvis lav for yngre kvinder. For eksempel er sandsynligheden for en 25-årig kvinde omkring 1 ud af 1340 fødsler. Dette betyder, at ud af 1340 graviditeter hos 25-årige kvinder, vil der statistisk set være ét barn født med Downs syndrom.

Men denne risiko stiger markant, efterhånden som kvinden bliver ældre. For eksempel er risikoen for en 35-årig kvinde markant højere end for en 25-årig. Og for en kvinde, der er 45 år gammel, er risikoen øget til omkring 1 ud af 35 fødsler. Det vil sige, at ud af 35 graviditeter hos 45-årige kvinder, vil der statistisk set være ét barn født med Downs syndrom.

Hvorfor stiger risikoen med alderen?

Den øgede risiko er primært relateret til æggets kvalitet. Ægceller dannes, når kvinden selv er et foster, og de ligger i dvale i æggestokkene indtil ægløsning. Over tid kan ægcellerne blive mere tilbøjelige til at udvikle kromosomfejl, herunder den ekstra kromosom 21, der forårsager Downs syndrom.

Screening og diagnostiske tests

Det er vigtigt at understrege, at risikoen blot er et statistisk tal. Det betyder ikke, at alle ældre mødre får et barn med Downs syndrom. Gravide kvinder tilbydes i dag forskellige former for screening og diagnostiske tests, der kan vurdere risikoen mere præcist.

• Nakkefoldsscanning: En ultralydsscanning, der måler tykkelsen af væsken i nakken på fosteret, typisk udført mellem uge 11 og 14.
• Blodprøver: Blodprøver, der måler forskellige stoffer i moderens blod, der kan indikere en øget risiko.
• NIPT (Non-Invasive Prenatal Testing): En mere præcis blodprøve, der analyserer fosterets DNA i moderens blod for at vurdere risikoen for kromosomfejl.
• Moderkagebiopsi (CVS) og fostervandsprøve: Diagnostiske tests, der giver et sikkert svar, men er forbundet med en lille risiko for spontan abort.

Hvad skal du gøre?

Hvis du er gravid eller planlægger at blive det, er det vigtigt at tale med din læge eller jordemoder om din individuelle risikoprofil og de tilgængelige screenings- og diagnostiske tests. De kan hjælpe dig med at træffe informerede beslutninger om din graviditetspleje.

At kende risikoen er kun et skridt på vejen. Uanset resultatet af screening eller test, er det vigtigt at fokusere på en sund graviditet og forberede sig på ankomsten af dit barn.