Hvordan opstår et stjerneskud?

Stjerneskud: Et blinkende mysterium på nattehimlen

Vi kender det alle sammen: Et pludseligt, strålende lysglimt, der flimrer over himlen og forsvinder lige så hurtigt, som det kom. Et stjerneskud. Men hvad er det egentlig, der skaber dette flygtige fænomen? Det handler slet ikke om stjerner, men om noget meget mindre og mere jordnært.

I det enorme tomrum mellem planeterne svæver der utallige små partikler, sten og grusstykker rundt – rester fra solsystemets dannelse eller fragmenter fra asteroider og kometer. Disse små rumsten, kaldet meteoroider, kredser om Solen, og når Jorden krydser deres bane, kan de blive trukket ind i vores atmosfære.

Fra rumsten til stjerneskud:

Når en meteoroide farer ind i Jordens atmosfære, sker det med en enorm hastighed – ofte mellem 11 og 72 kilometer i sekundet! Denne fart er så høj, at luften foran meteoren komprimeres kraftigt. Det skaber en ekstremt høj temperatur på overfladen af meteoren, nogle gange op til flere tusinde grader Celsius.

Denne intense varme får meteoren til at gløde og fordampe. Atomerne i meteorens overflade slås løs og kolliderer med atmosfærens luftmolekyler. Disse kollisioner frigiver energi i form af lys, og det er dette lys, vi ser som et stjerneskud.

Et kortvarigt, smukt skue:

Den lysende stribe, vi ser, er altså ikke meteoren selv, men den ophedede og ioniserede luft omkring den. Jo større meteoren er, jo kraftigere vil lyset være, og jo længere tid vil stjerneskuddet vare. De fleste stjerneskud er kun synlige i et splitsekund, da meteoren hurtigt brænder op i atmosfæren.

Meteorer, meteoritter og meteorregn:

Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige begreber. En meteoroide er en rumsten i rummet. En meteor er det lysende fænomen, vi ser, når en meteoroide brænder op i atmosfæren (altså et stjerneskud). Og en meteorit er et fragment af en meteoroide, der overlever turen gennem atmosfæren og lander på Jordens overflade.

Nogle gange oplever vi meteorregn, hvor vi kan se mange stjerneskud i løbet af en nat. Det sker, når Jorden passerer gennem en sky af støv og ispartikler, som er efterladt af en komet. De mest kendte meteorregn er Perseiderne i august og Geminiderne i december.

Næste gang du ser et stjerneskud:

Næste gang du ser et stjerneskud, husk da, at det ikke er en stjerne, der falder. Det er en lille rumsten, der har taget en lang rejse, og som for et kort øjeblik beriger nattehimlen med sit lys, før den forsvinder for altid i et glimt af ild. Husk at ønske noget!