Hvorfor kan man kun se halvdelen af Månen?

Hvorfor ser vi kun halvdelen af Månen?

Månen kredser om Jorden, og vores opfattelse af dens lysende del afhænger i høj grad af dens relative position til Solen. Det er ikke, at vi kun ser halvdelen af Månen fysisk – hele Månen er altid oplyst af Solen. Det vi oplever som “halv Måne” er et resultat af, hvordan Solens lys reflekteres fra dens overflade, og hvordan denne refleksion er vinklet i forhold til vores synspunkt på Jorden.

Månen kredser ikke i en perfekt cirkel, men snarere i en ellipse. Denne ellipses form har ingen direkte indflydelse på, hvilken del af Månen vi kan se; det er rent og simpelt dens position i forhold til Solen, der bestemmer vores synlige del.

Den del af Månen, der modtager direkte sollys, er selvfølgelig oplyst. Men vores perspektiv fra Jorden spiller en afgørende rolle. Når Månen er mellem Jorden og Solen, står den mørke side imod os, og vi ser ingen Måne, da solens lys rammer den del, vi ikke kan se fra jorden. Dette er nymåne-fasen.

Efter nymåne bevæger Månen sig i sin bane. Efterhånden som den bevæger sig, ser vi en stigende del af den oplyste side. Det er ikke, at Månen ændrer sin lysstyrke; det er vores synlige perspektiv på Månen, der forandres. Det er som at se en del af et rundt bord, der langsomt drejer sig. Vi ser mere og mere af den del af bordet, der er oplyst, mens den drejer sig.

Det er derfor, vi ser forskellige faser af Månen – fra en smal “måneskovl” til en fuld, rund Måne. Det er ikke, at Månen skifter størrelse, men at den reflekterende, oplyste overflade ses anderledes fra vores synspunkt. Denne effekt er en direkte konsekvens af månens bane om Jorden, og af solens position i forhold til denne bane.