Hvad indgår ikke i delingsformuen?

Hvad slipper uden om delingsformuen? En gennemgang af undtagelserne

Når et ægteskab opløses, står parterne over for en opdeling af deres fælles formue – delingsformuen. Men ikke alt, der er erhvervet under ægteskabet, indgår automatisk i denne deling. Visse aktiver og rettigheder er beskyttet mod deling og forbliver i den ene ægtefælles eje. Lad os kaste lys over nogle af disse vigtige undtagelser.

Gaver og arv – en særeje-sag

En almindelig misforståelse er, at alt, hvad der modtages under ægteskabet, automatisk er del af delingsformuen. Dette er dog ikke korrekt. Gaver og arv, der er testamenteret specifikt til særeje, forbliver uden for delingsformuen. Det er afgørende, at gave- eller arvebrevet klart angiver, at midlerne eller ejendommen tilhører den ene ægtefælle i særeje. Uden denne præcisering vil de normalt indgå i delingsformuen. Det er derfor essentielt at søge juridisk rådgivning, hvis der er tvivl om, hvordan gaver og arv skal behandles i en ægteskabelig sammenhæng. Dette gælder også for gaver og arv, der er testamenteret til en tredjepart via den ene ægtefælle. Disse midler er udelukkende den tredjeparts eje og indgår ikke i delingsformuen.

Ægtepagter: Det juridiske sikkerhedsnet

Ægtepagter giver par muligheden for at regulere, hvordan deres formue skal fordeles i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald. En veludformet ægtepagt kan definere, hvilke aktiver der skal være særeje, og dermed udelukket fra delingsformuen. Det er dog af allerstørste betydning at huske, at en ægtepagt kun er juridisk bindende, hvis den er underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst hos tinglysningsretten. En uregistreret ægtepagt har ingen juridisk gyldighed og beskytter derfor ikke aktiver fra deling. Derfor bør man aldrig gå på kompromis med disse fundamentale krav – det kan få alvorlige konsekvenser.

Andre undtagelser:

Ud over gaver, arv og ægtepagter findes der yderligere undtagelser. Dette inkluderer typisk genstande med en høj personlig værdi og som sjældent kan erstattes, men der kan også være tale om specifikke rettigheder, for eksempel til en virksomhed, der tilhører en af ægtefællerne. Det er altid tilrådeligt at rådføre sig med en advokat eller jurist for at få klarhed over, hvilke specifikke undtagelser der kan gælde i den enkelte situation.

Afslutningsvis kan det konstateres, at delingsformuen ikke omfatter alle aktiver erhvervet under ægteskabet. En præcis forståelse af reglerne omkring gaver, arv og ægtepagter, samt søgen efter juridisk rådgivning, er derfor afgørende for at beskytte individuelle interesser og sikre en retfærdig fordeling ved ægteskabsopløsning.