Hvor gammel skal man være for at blive gift med kongebrev?

0 udsigt

Før 2017 kunne man opnå kongebrev for at gifte sig under 18 år. Dette var en dispensation fra ægteskabsloven, der siden er ophævet. Kongebrevet blev også anvendt til navneændringer, f.eks. i 1917.

Kommentar 0 kan lide

Kongebrevet og ægteskab: En fortid med lavere aldersgrænse

Kongebrevet, et historisk instrument med en bred vifte af anvendelser, har i årtier haft en rolle i forbindelse med ægteskab, specifikt i dispensationer for personer under den lovbestemte ægteskabsalder. Før 2017 var det muligt at opnå kongebrev for at blive gift under 18 år. Denne mulighed, der i realiteten omgåede den gældende ægteskabslov, gav monarken en bemærkelsesværdig magt til at dispensere fra almindelige lovmæssige bestemmelser omkring ægteskab.

Denne praksis er nu historie. Ændringer i lovgivningen har medført, at kongebrevet ikke længere kan anvendes til at dispensere fra den generelle ægteskabsalder på 18 år. Dette afspejler en bredere samfundsmæssig udvikling og en forøget fokus på børns rettigheder og beskyttelse. At kongebrevet tidligere kunne anvendes til at tillade ægteskaber for mindreårige rejser et antal komplekse etiske og historiske spørgsmål. Den danske historie byder på et utal af eksempler på kongelige ægteskaber, der blev indgået i en meget ung alder, og disse tilfælde skal ses i lyset af tidens helt andre sociale og kulturelle normer.

Det er dog vigtigt at understrege, at selvom kongebrevet ikke længere kan bruges i forbindelse med ægteskab for mindreårige, så bevarer det stadig betydning i andre sammenhænge. Selvom dets anvendelse er blevet mere begrænset, fortsætter det sin rolle i forvaltningen af specifikke, kongelige beføjelser. Et eksempel på en historisk anvendelse, adskilt fra ægteskabsspørgsmål, er brugen af kongebrev til navneændringer. I 1917, for eksempel, var kongebrevet et instrument i forbindelse med sådan en sag.

I dag er den danske ægteskabslov klar og entydig: 18 år er minimumsalderen for at gifte sig. Der er ikke længere nogen mulighed for dispensation, og kongebrevet spiller ingen rolle i denne proces. Den tidligere mulighed for dispensation illustrerer dog en interessant, og for mange i dag, kontroversiel fase i dansk lovgivnings- og samfundshistorie. Studiet af denne udvikling bidrager til en dybere forståelse af ændringer i sociale normer og i den danske stats rolle i reguleringen af privatlivet. Den historiske anvendelse af kongebrevet i forbindelse med ægteskab står derfor som et relevant eksempel på hvordan lovgivning og samfundsmæssige holdninger udvikler sig over tid.