Hvornår skulle man have kongebrev for at blive gift?

Kongebrev og Kærlighed: Et Kapitel i Dansk Ægteskabshistorie

I Danmark, et land kendt for sin progressive tilgang til mange samfundsmæssige spørgsmål, gemte der sig indtil for nylig en krog i lovgivningen om ægteskab, der kunne virke overraskende for mange: kongebrevet. Frem til 2017 var det faktisk muligt, i visse specifikke tilfælde, at omgå den fastsatte myndighedsalder for ægteskab via en særlig dispensation udstedt af staten, kendt som netop et kongebrev.

Forestil dig situationen: To unge mennesker, forelskede og fast besluttede på at vie deres liv til hinanden. Men den ene eller begge er under 18 år, den almindelige myndighedsalder i Danmark. I den tidlige ægteskabslovgivning rummede paragrafferne en mulighed for at ansøge om en dispensation, et kongebrev, der kunne give dem lov til at indgå ægteskab på trods af deres unge alder.

Denne dispensation var langt fra en formalitet. Ansøgningen blev grundigt gennemgået, og vurderingen omfattede blandt andet en bedømmelse af de unges modenhed, omstændighederne omkring ønsket om ægteskab, og om ægteskabet ville være i deres bedste interesse. Myndighederne skulle sikre, at der ikke var tale om tvang, udnyttelse eller andre skadelige faktorer.

Hvorfor eksisterede denne mulighed overhovedet? Historisk set har ægteskab haft en stærkere forbindelse til familieskabelse og økonomisk sikkerhed end i dag. I visse tilfælde, særligt på landet eller i mindre bemidlede familier, kunne et tidligt ægteskab have været anset for at være den bedste løsning for en ung person.

Men tiderne ændrede sig. I takt med at samfundet udviklede sig, og børns rettigheder kom mere i fokus, blev brugen af kongebreve til ægteskab gradvist mere problematisk. Kritikken gik primært på, at mindreårige ikke besidder den nødvendige modenhed og livserfaring til at træffe så indgribende en beslutning som et ægteskab. Derudover var der bekymring for, at dispensationen kunne misbruges til at tvinge unge mennesker ind i ægteskaber mod deres vilje, især i familier med stærke traditioner eller kulturelle normer.

Resultatet af disse overvejelser var, at Folketinget i 2017 valgte at afskaffe muligheden for at udstede kongebreve til ægteskab. Med afskaffelsen blev der sat en klar og tydelig streg under, at myndighedsalderen for ægteskab er 18 år, og at ingen undtagelser kan gøres.

Afskaffelsen af kongebrevet for ægteskab markerer et vigtigt skridt i Danmarks bestræbelser på at beskytte børns rettigheder og sikre, at unge mennesker får lov til at modnes og træffe livsændrende beslutninger på et mere informeret og modent grundlag. Et kapitel i dansk ægteskabshistorie blev lukket, og en ny side blev vendt – en side, hvor alder og modenhed går hånd i hånd med retten til at vælge sin egen livsledsager.