Kan alle personer indgå aftaler?

Aftaleindgåelse i Danmark: Hvem kan binde sig?

I Danmark er aftalefriheden et grundlæggende princip, der betyder, at vi som udgangspunkt selv bestemmer, om vi vil indgå en aftale, med hvem og på hvilke vilkår. Denne frihed er dog ikke absolut. Lovgivningen anerkender, at visse persongrupper mangler den nødvendige modenhed og dømmekraft til at overskue konsekvenserne af deres handlinger, og derfor er de begrænset i deres ret til at indgå bindende aftaler.

Hovedreglen: Ja, som udgangspunkt kan alle indgå aftaler.

Den klare hovedregel i dansk ret er, at enhver person har ret til at indgå aftaler. Det betyder, at du som borger frit kan købe, sælge, leje, låne og forpligte dig til ydelser, medmindre loven specifikt undtager dig fra denne ret. Denne frihed er essentiel for en velfungerende økonomi og et frit samfund.

Undtagelserne: Når evnen til at indgå aftaler er begrænset

Selvom hovedreglen er klar, er der to væsentlige undtagelser, der begrænser visse personers ret til at indgå aftaler. Disse undtagelser findes primært i Værgemålsloven og har til formål at beskytte de pågældende personer mod at indgå aftaler, der kan være til skade for dem selv.

• Mindreårige under 18 år: Personer under 18 år, også kaldet mindreårige, har som udgangspunkt ikke retlig handleevne (Værgemålsloven § 1). Dette skyldes, at de anses for at mangle den nødvendige modenhed og erfaring til at overskue konsekvenserne af komplekse aftaler. Derfor kan de som udgangspunkt ikke indgå aftaler, der binder dem juridisk. Det betyder, at f.eks. et barn ikke gyldigt kan købe en dyr cykel på kredit eller leje en lejlighed uden samtykke fra sine forældre eller værge. Der findes dog visse undtagelser, f.eks. at en mindreårig godt må råde over midler, som de selv har tjent (f.eks. lommepenge eller løn for et fritidsjob). Desuden kan forældre eller værge give samtykke til specifikke aftaler på vegne af den mindreårige.

• Umyndiggjorte personer: Personer, der er umyndiggjorte (Værgemålsloven § 6), har ligeledes begrænset retlig handleevne. Umyndiggørelse er en retslig afgørelse, der træffes af retten, når en person på grund af sygdom (f.eks. demens) eller mentalt handicap er ude af stand til at varetage sine egne interesser. En umyndiggjort person vil typisk få beskikket en værge, der kan handle på vedkommendes vegne. Formålet med umyndiggørelse er at beskytte den pågældende person mod at blive udnyttet eller indgå aftaler, som de ikke er i stand til at forstå eller overskue. Ligesom med mindreårige, kan værgen dog give samtykke til specifikke aftaler på vegne af den umyndiggjorte.

Konsekvenser af manglende handleevne:

Hvis en person uden retlig handleevne indgår en aftale, er aftalen som udgangspunkt ugyldig. Det betyder, at den ikke kan håndhæves, og parterne skal stilles som om, at aftalen aldrig var indgået. Dette kan få betydelige konsekvenser for den anden part i aftalen, som måske har troet, at aftalen var gyldig og bindende.

Afsluttende bemærkninger:

Reglerne om handleevne er vigtige for at beskytte sårbare grupper i samfundet. De sikrer, at visse personer ikke udnyttes eller påtager sig forpligtelser, som de ikke kan overskue konsekvenserne af. Selvom hovedreglen er, at alle kan indgå aftaler, er det derfor vigtigt at være opmærksom på undtagelserne og sikre sig, at den man indgår en aftale med, også har den nødvendige handleevne. Hvis du er i tvivl om en persons handleevne, bør du søge juridisk rådgivning.