Hvornår skal man senest modtage en regning?

Kampen mod Ubetalte Regninger: Hvornår Er Sidste Frist?

Ubetalte regninger er et velkendt problem for både små og store virksomheder. Manglende likviditet kan kvæle vækst og i værste fald true virksomhedens eksistens. Derfor er det afgørende at kende sine rettigheder og have styr på tidsfristerne. Men hvornår er det egentlig for sent at modtage en regning? Og hvad kan man gøre, hvis man mener, at en regning er for gammel?

Standardbetalingsfristen: Udgangspunktet er 30 dage

Den danske rentelov danner grundlag for vores forståelse af betalingsfrister. Her er udgangspunktet, at der er en standardbetalingsfrist på 30 dage fra den dato, regningen er udstedt. Det betyder, at hvis du modtager en regning dateret den 1. september, skal du som udgangspunkt betale den senest den 1. oktober.

Fleksibiliteten i aftalen: Forhandling er nøglen

Men loven er ikke hugget i sten. Virksomheder og kunder har nemlig mulighed for at aftale individuelle betalingsbetingelser, der afviger fra de 30 dage. Denne fleksibilitet er vigtig, da forskellige brancher og virksomhedsstørrelser kan have forskellige behov.

Aftalen kan specificere både kortere og længere betalingsfrister. Nogle virksomheder tilbyder rabatter ved hurtig betaling, mens andre, især ved større projekter, aftaler en længere frist for at give kunden tid til at sikre finansieringen.

Hvad hvis der ikke er aftalt noget?

Hvis der ikke er indgået en konkret aftale om betalingsfristen, gælder de 30 dage automatisk. Det er derfor en god idé at have klare aftaler på plads, inden en opgave påbegyndes, så der ikke opstår misforståelser senere hen.

“For gamle” regninger: Forældelse er et vigtigt begreb

Selvom en virksomhed kan sende en regning, er det ikke ensbetydende med, at man er forpligtet til at betale den uendeligt længe. Regninger er nemlig underlagt forældelsesfrister. Det betyder, at retten til at kræve betaling for en regning kan forsvinde efter et bestemt tidsrum, hvis virksomheden ikke foretager sig noget for at inddrive gælden.

• Den almindelige forældelsesfrist: For de fleste typer af krav, herunder regninger, er den almindelige forældelsesfrist 3 år. Dette gælder fra det tidspunkt, hvor kravet tidligst kunne gøres gældende.
• Den lange forældelsesfrist: I nogle tilfælde er der en længere forældelsesfrist på 10 år. Dette kan være relevant, hvis der er tale om et dokumenteret krav, f.eks. et gældsbrev.

Hvad skal du gøre, hvis du modtager en “for gammel” regning?

Hvis du modtager en regning, der er mere end 3 år gammel, bør du undersøge sagen nærmere. Det er virksomhedens ansvar at bevise, at kravet ikke er forældet, f.eks. ved at dokumentere, at du er blevet påmindet om gælden inden for de seneste 3 år. Det er vigtigt at huske, at du selv skal gøre indsigelse mod regningen og påberåbe dig forældelse. Hvis du blot ignorerer regningen, kan du risikere at blive dømt til at betale.

Konklusion:

Det er vigtigt at kende standardbetalingsfristen på 30 dage, men endnu vigtigere at have klare aftaler med sine leverandører eller kunder. Vær opmærksom på forældelsesfristerne, og sørg for at reagere, hvis du modtager en “for gammel” regning. Ved at være proaktiv og have styr på reglerne kan du undgå ubehagelige overraskelser og sikre, at din virksomhed fungerer optimalt.