Hvad tæller ikke med i bebyggelsesprocenten?

Mysteriet om bebyggelsesprocenten: Hvad er skjult under jorden?

Bebyggelsesprocenten er en afgørende faktor i byggeprojekter. Den definerer, hvor stor en del af en grund, der må bebygges med bygninger over jorden. Men hvad med det, der ligger skjult under terræn? Er kælderen medregnet? Tæller den underjordiske garage med i regnskabet? Svaret er enkelt: Nej, bygningsarealer, der ligger under terræn, tæller som udgangspunkt ikke med i bebyggelsesprocenten.

Hvorfor er det sådan?

Logikken bag denne regel er funderet i tanken om, at bebyggelsesprocenten primært har til formål at regulere den visuelle tæthed og bebyggelsen over jordoverfladen. Underjordiske arealer har minimal eller ingen indflydelse på det umiddelbare visuelle indtryk og på den direkte adgang til lys og luft. Derfor tillader lovgivningen, at man udnytter rummet under jorden uden at dette påvirker den tilladte bebyggelsesprocent over jorden.

Undtagelser der bekræfter reglen:

Som med de fleste regler, findes der undtagelser, man skal være opmærksom på. Selvom arealer under terræn generelt er fritaget, er der situationer, hvor de kan blive medregnet:

• Delvis beliggenhed over terræn: Hvis en del af kælderen eller det underjordiske rum ligger over det omgivende terræn, kan dette areal blive medregnet i bebyggelsesprocenten. Det handler om, hvorvidt arealet er synligt og har en visuel indvirkning.
• Specifikke lokalplanbestemmelser: Lokaleplaner kan indeholde specifikke bestemmelser, der fraviger den generelle regel. Det er derfor afgørende at gennemgå lokalplanen grundigt, inden man påbegynder sit byggeprojekt. En lokalplan kan f.eks. have defineret et specifikt “nulpunkt” for terrænet, som afviger fra det faktiske terræn, og dermed påvirke beregningen.
• “Udgravningsgrad”: I visse tilfælde kan kommunen kigge på den samlede udgravning på grunden. Selvom selve rummet er under jorden, kan den mængde jord, der er fjernet for at skabe rummet, potentielt have betydning for bebyggelsesprocenten indirekte.

Praktisk betydning:

Denne regel giver husejere og bygherrer en mulighed for at udvide deres boligareal eller skabe ekstra rum, uden at overskride den tilladte bebyggelsesprocent. Det kan være en ideel løsning til:

• Kældre: Indretning af kældre til beboelse, hobbyrum, vinkældre eller opbevaring.
• Parkeringskældre: Etablering af underjordiske parkeringsløsninger, især i tæt bebyggede områder.
• Tekniske installationer: Placering af tekniske anlæg, som f.eks. varmepumper eller ventilationssystemer, under jorden.

Vigtigt at huske:

Selvom arealer under terræn ikke tæller med i bebyggelsesprocenten, er der stadig andre regler og krav, man skal overholde. Dette kan inkludere:

• Bygningsreglementet: Krav til lys, ventilation, isolering og brandsikkerhed i underjordiske rum.
• Servitutter: Eventuelle servitutter på grunden, der kan begrænse eller regulere brugen af underjordiske arealer.
• Tilladelser: Krav om byggetilladelse eller anmeldelse af byggearbejdet til kommunen.

Konklusion:

At forstå reglerne omkring bebyggelsesprocenten er essentielt for enhver, der planlægger at bygge eller renovere. Den generelle regel om, at bygningsarealer under terræn ikke tæller med, giver en betydelig fleksibilitet. Dog er det afgørende at undersøge lokaleplaner og andre relevante bestemmelser for at undgå ubehagelige overraskelser. Det kan altid anbefales at søge professionel rådgivning fra en arkitekt, ingeniør eller jurist med speciale i byggeri, for at sikre, at man overholder alle gældende regler og forskrifter. På den måde kan man trygt udnytte potentialet under jorden og realisere sine byggedrømme.