Hvordan staver man til kærlighed spurgte Grisling?

4 udsigt

Grisling undrede sig over, hvordan kærlighed staves, og Peter Plys forklarede, at kærlighed ikke staves, men mærkes.

Kommentar 0 kan lide

Kærlighed staves ikke, den føles – En lektion fra Peter Plys

Grisling, den lille, nervøse gris, trippede rundt i Hundredemeterskoven, en tanke der rumsterede i hans lille hoved. Han havde set noget mærkeligt, noget han ikke helt forstod. Peter Plys sad med Kanin og delte en krukke honning, og der var en særlig varme i deres blikke, en blødhed i deres stemmer. Det var noget, Grisling længtes efter at forstå.

Han tog mod til sig og spurgte forsigtigt Peter Plys: “Peter, hvordan staver man til… kærlighed?”

Peter Plys stoppede midt i en mundfuld honning og kiggede tankefuldt på Grisling. Han slikkede sig om snuden og sagde med sin dybe, beroligende stemme: “Grisling, min ven, kærlighed staves ikke.”

Grisling så forvirret ud. “Staves det ikke? Men… hvordan kan man så vide, hvad det er?”

Peter Plys smilede blidt og lagde en pote på Grislings skulder. “Du staver det ikke, Grisling, du føler det. Det er den varme følelse i din mave, når du er sammen med dine venner. Det er den glæde du føler, når I leger sammen i skoven. Det er omsorgen du har for andre, og den omsorg de har for dig.”

Kanin nikkede bekræftende. “Det er den følelse, der får dig til at ville dele din gulerod, selvom du elsker gulerødder,” sagde han med et lille smil.

Grisling tænkte dybt over Peter Plys’ ord. Han tænkte på den tryghed han følte, når han var sammen med Peter Plys og sine andre venner. Han tænkte på den glæde han følte, når de delte eventyr i Hundredemeterskoven. Pludselig forstod han. Kærlighed var ikke et ord, man kunne stave. Det var en følelse, der voksede i hjertet.

Og selvom Grisling stadig var en lille, nervøs gris, følte han en varm glød sprede sig i brystet. Han forstod måske ikke alt om kærlighed endnu, men han vidste, at han var omgivet af den. Og det var mere end nok. Det var alt, hvad der betød noget.

Denne lille episode i Hundredemeterskoven lærer os en vigtig lektie. Kærlighed er ikke noget, der kan defineres med ord eller staves med bogstaver. Det er en følelse, der opleves, en forbindelse der deles, og en omsorg der gives og modtages. Og ligesom Grisling, kan vi alle lære at genkende og værdsætte kærligheden i vores liv, ikke ved at lede efter dens stavning, men ved at mærke dens tilstedeværelse i vores hjerter.