Er dansk smørrebrød på UNESCOs liste?

Dansk smørrebrød: En kulturarv uden UNESCO-stempel – endnu?

Dansk smørrebrød. Ordet alene fremkalder billeder af farvestrålende, kunstnerisk arrangerede anretninger på rugbrød: de delikate lag af kaviar, den saftige roastbeef, den sprøde sylte. Et ikonisk billede af dansk madkultur, der pryder kogebøger, turistbrochurer og vores egne spiseborde. Men findes dette kulinariske mesterværk på UNESCOs liste over immateriel kulturarv? Svaret er et rungende nej – i hvert fald i den form, man umiddelbart kunne forvente.

UNESCOs liste over immateriel kulturarv omfatter ikke madvarer som sådan. Listen fokuserer i stedet på de levende traditioner og håndværksmæssige færdigheder, der er forbundet med fremstilling og formidling af en given kulturarv. Det betyder, at en specifik ret som smørrebrød ikke kan optages direkte. Det ville være ligesom at tilføje en bil til en liste over transportformer – det er en del af et større billede.

Men det betyder ikke, at smørrebrødets betydning for dansk kultur negligeres. En potentiel nominering til UNESCO-listen ville snarere fokusere på de unikke elementer i traditionen omkring smørrebrød:

• Håndværket: Den ægte smørrebrødskunst er mere end blot at smøre pålæg på rugbrød. Det er en kompleks balance mellem råvarer, smag, visuel præsentation og den historiske kontekst. En dygtig smørrebrødskok demonstrerer en unik håndværksmæssig kunnen.
• De sociale aspekter: Smørrebrød er mere end blot mad; det er en social begivenhed. Frokostbordet er et samlingspunkt, hvor man deler mad og samtaler, fra familiemiddage til forretningsfrokoster. Denne sociale funktion er en integreret del af traditionen.
• Den historiske udvikling: Smørrebrødets udvikling fra simpelt bondemad til en kompleks gastronomisk kunstform er en fortælling om social og økonomisk forandring i Danmark. Denne historiske kontekst er en værdifuld del af dets arv.

En nominering til UNESCOs liste kunne derfor fokusere på “traditionen med fremstilling og indtagelse af dansk smørrebrød,” der fremhæver de nævnte aspekter og dermed sikrer, at denne unikke del af dansk kultur bevares og videreføres til fremtidige generationer. Om det sker, er dog et spørgsmål om fremtidig politisk prioritering og en omhyggelig dokumentation af traditionen. Indtil da forbliver smørrebrødet en uundværlig del af den danske kulturarv, selv uden et UNESCO-stempel.