Hvilket land drikker mest vin i verden?

Vinens Verdensmester: En overraskende vinder og et skiftende landskab

Verdens vinproduktion er et gigantisk marked, men at identificere det land, der drikker mest, er mere komplekst end blot at kigge på flaskesalgstal. Tallene kan være vildledende, da de ofte ikke tager højde for hjemmelavet vin, smugling eller præcise forbrugsdata fra lande med mangelfuld statistikførelse. Dog giver eksisterende data os et spændende billede af vinforbruget – og afslører en overraskende vinder, der ikke er det første man umiddelbart ville forvente.

Den ofte citerede statistik om, at Kina i 2013 var det største rødvinsdrikkende land, med et forbrug på over 1,8 milliarder flasker, kræver nuancering. Dette tal, selvom imponerende, skal ses i lyset af Kinas enorme befolkning. Forbruget pr. indbygger er langt lavere end i mange andre lande. Desuden reflekterer 2013 et specifikt tidspunkt i en periode med hurtig økonomisk vækst i Kina, der drev en enorm stigning i vinforbruget. Denne tendens har siden stabiliseret sig, og Kinas position som topforbruger er blevet udfordret.

I stedet for at fokusere på et enkelt årstal og et enkelt land, bør vi betragte den langsigtede tendens og forbruget pr. capita. Landbrug, import og eksport af vin spiller også en afgørende rolle. Frankrig og Italien, traditionelle vinmagere og -forbrugere, holder stadig en stærk position, men deres forbrug pr. indbygger er i langsom tilbagegang, muligvis på grund af en generel ændring i alkoholforbrugsmønstre.

Det er vigtigt at fremhæve, at den nuværende “vinverdensmester” er svær at fastslå med præcision. Mangel på pålidelig data fra flere lande, samt den konstant skiftende dynamik i vinmarkedet, gør det vanskeligt at give et entydigt svar. Data fra fx afrikanske lande og dele af Sydamerika er ofte utilstrækkelige, hvilket gør et præcist globalt overblik næsten umuligt.

I stedet for at søge et enkelt svar, bør vi fokusere på den spændende dynamik i globale drikkevaner. Kinas hurtige vækst, Europas stabilisering og opblomstringen af vinproduktion i andre regioner, som Sydamerika og Australien, tegner et billede af et dynamisk og konstant udviklende marked. Den sande “vinverdensmester” er måske ikke et enkelt land, men snarere en kompleks interaktion mellem globale økonomiske og kulturelle kræfter.