Hvad sagde man før weekenden?

Før weekenden hed det… hygge?

Vi slynger om os med ordet “weekend” i dag. Det er blevet en så integreret del af vores sprog, at det er svært at forestille sig en tid uden. Men hvad sagde man egentlig før dette angloficerede udtryk erobrede det danske sprog? Sandheden er, at man talte mere konkret og ofte med fokus på selve aktiviteterne frem for en samlet betegnelse.

Forestil dig en tid før den standardiserede fem-dages arbejdsuge. For mange var fridagene ikke nødvendigvis samlet i en klump til sidst i ugen. Derfor gav det mere mening at referere specifikt til dagene: “lørdag” og “søndag”. Man talte om “ugeenden” eller “ugeafslutningen” – en mere deskriptiv betegnelse for den periode, hvor arbejdsugen sluttede.

Det interessante er, at fokus ofte lå på hvad man lavede i fridagene frem for selve fridagene som et samlet begreb. I stedet for at sige “Hvad skal du lave i weekenden?”, spurgte man måske: “Hvad skal du lave på søndag?”. Eller mere specifikt: “Skal vi ikke have lidt søndagshygge?”. Fridagene var defineret af aktiviteterne: udflugter, familiebesøg, havearbejde, kirkegang eller netop den særlige “søndagshygge”, der indkapslede en rolig og afslappet atmosfære.

Denne mere aktivitetsorienterede tilgang til fridagene afspejler en anderledes tidsopfattelse. “Weekenden” som et begreb skaber en mental ramme om to dage dedikeret til afslapning og fritid. Førhen var denne opdeling mindre skarp, og fridagene var integreret med hverdagens gøremål og sociale ritualer.

Indførelsen af ordet “weekend” markerer dermed ikke blot en sproglig forandring, men også en ændring i vores forståelse af fritid og arbejde. Det er en påmindelse om, hvordan sproget former vores opfattelse af verden og hvordan selv simple ord kan fortælle en historie om samfundets udvikling. Så næste gang du siger “weekend”, så tænk et øjeblik på søndagshyggen, ugeenden og alle de andre nuancer, der gemmer sig bag dette moderne udtryk.