Hvor længe er man et barn?

Hvor længe er man et barn? En definition i gråzoner.

Spørgsmålet om, hvornår man ophører med at være et barn, er ikke så simpelt som man umiddelbart skulle tro. FN’s klare definition – en person under 18 år – giver et internationalt benchmark, men den ignorerer de nuancerede virkeligheder og skiftende forventninger, der eksisterer på tværs af kulturer og inden for lovgivningerne i forskellige lande. I Danmark, for eksempel, skaber denne forskel en fascinerende gråzone.

FN’s konvention om barnets rettigheder fastslår entydigt, at et barn er enhver person under 18 år, medmindre national lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. Denne internationale definition er et vigtigt redskab til at beskytte børn over hele verden og sikre, at de får adgang til de rettigheder, de er berettiget til. Den giver en fælles forståelse af barndommens varighed på et globalt plan.

Men den danske virkelighed afviger. Mens man juridisk set betragtes som barn indtil man fylder 18 år, iflg. FNs definition, gælder en anden regel når det kommer til den såkaldte “myndighedsalder”. I dansk ret opnår man først fuld myndighed ved 18 år, men visse rettigheder og ansvar opnås allerede før. Specifikt er der en skillelinje ved 15 år. Før denne alder har forældre eller værger fortsat et betydeligt ansvar og en ret til at træffe beslutninger på barnets vegne. Efter 15 år opnår barnet større selvbestemmelse, eksempelvis i forhold til valg af uddannelse eller behandling.

Denne forskel i definition – barn indtil 18 år ifølge FN, men med et skift i ansvar og rettigheder ved 15 år i dansk ret – afspejler den kompleksitet, der er forbundet med at definere barndom. Det er ikke blot et spørgsmål om alder, men også om modenhed, selvstændighed og evnen til at træffe ansvarlige beslutninger. Hvad betyder det at være et “barn” i et samfund, hvor den teknologiske udvikling og socialiseringen sker i et langt hurtigere tempo end tidligere generationer? Hvornår opnår man den modenhed, der retfærdiggør fuld juridisk myndighed?

Det er en udfordring, der kræver en løbende dialog og vurdering. Mens den juridiske definition er vigtig for at skabe rammer og beskyttelse, er det også nødvendigt at anerkende den individuelle udvikling hos børn og unge. Spørgsmålet om, hvor længe man er et barn, er derfor ikke kun et spørgsmål om lovgivning, men også et spørgsmål om social og personlig modenhed. Det er en diskussion, der fortsætter med at udvikle sig i takt med samfundets forandring.