Hvorfor vil mit barn ikke have ros?

Rosens dobbeltside: Hvorfor afviser mit barn min ros?

Ros. Et simpelt ord, men en kompleks handling med potentiale til både at styrke og undergrave et barns selvværd. Mens vi som forældre instinktivt stræber efter at rose vores børn for at opmuntre og motivere dem, møder vi af og til en uventet reaktion: afvisning. Hvorfor afviser mit barn min ros? Spørgsmålet rummer en dybere forståelse af barnets individuelle behov og den subtile balancegang i at give positiv feedback.

Det er en udbredt misforståelse, at al ros er god ros. Sandheden er mere nuanceret. Overdreven ros, eller ros, der føles uærlig eller ufortjent, kan faktisk have en negativ effekt, især på børn med et allerede lavt selvværd. Disse børn kan opleve ros som et pres, en forventning om at leve op til et urealistisk ideal. I stedet for at føle sig opmuntret, føler de sig måske bedømt og presset til at fortsætte med at opnå ros, snarere end at fokusere på den indre motivation for at lære og vokse. Ros bliver dermed en ydre belønning, der ikke styrker den indre glæde ved at mestre en færdighed eller løse en opgave. Det kan føre til en afhængighed af ydre validering og en frygt for at mislykkes. En afvisning af ros kan derfor være et signal om, at barnet føler sig usikker og overvældet af forventningerne.

En anden faktor er hvordan rosen gives. Generelle udsagn som “Du er så dygtig!” eller “Du er så klog!” fokuserer på barnets iboende egenskaber, og kan virke uægte og tomme, hvis de ikke underbygges af specifikke observationer. Barnet kan opleve det som en tom floskel, og dermed afvise det. Mere effektiv ros fokuserer på handlingerne og den indsats, der er lagt i opgaven. “Jeg så, hvor hårdt du arbejdede på den tegning, og jeg synes, farverne er virkelig flotte!” eller “Du løste den opgave med stor tålmodighed, det var imponerende!” giver barnet specifik feedback og anerkender den konkrete indsats.

Derudover kan et barns temperament og personlighed spille en rolle. Nogle børn er naturligt mere reserverede og har ikke brug for konstant bekræftelse. De finder mere tilfredsstillelse i den indre tilfredsstillelse ved at mestre en opgave, end i ydre ros. I stedet for at tage rosen som et tegn på kærlighed og accept, kan de opleve den som et pres. Forældrenes opgave er her at lære at læse barnets signaler og tilpasse sin ros-stil derefter.

At forstå hvorfor et barn afviser ros kræver en opmærksom observation og en forståelse af barnets individuelle behov. Det er ikke et spørgsmål om at stoppe med at rose, men snarere om at finde den rette balance og tilpasse rosens form og hyppighed til det enkelte barn. I stedet for en konstant strøm af ros, bør fokus lægges på at skabe et trygt og støttende miljø, hvor barnet føler sig accepteret for hvem det er, uanset resultatet. Det er i dette miljø, at et barns selvværd kan blomstre og trives, uafhængigt af ydre bekræftelse.