Hvad er forskellen på forvaring og livstidsdom?

Forvaring vs. Livstid: To tidsubestemte straffe – men med afgørende forskelle

I det danske retssystem findes der to typer af straffe, der i deres natur er tidsubestemte: forvaring og livstidsdom. Begge indebærer en fratagelse af friheden, som i teorien kan vare livet ud. Men selvom de deler denne grundlæggende lighed, er der markante forskelle i anvendelse, vurdering og ikke mindst muligheden for løsladelse.

Livstid – den ultimative straf

Livstidsdommen er, som navnet antyder, den strengeste straf, det danske retssystem kan uddele. Den anvendes i sager, hvor den dømte har begået særligt grusomme forbrydelser, typisk drab af en meget alvorlig karakter. Selvom den hedder livstid, betyder det ikke nødvendigvis, at den dømte aldrig bliver løsladt. Loven giver mulighed for prøveløsladelse, men tidligst efter 12 års afsoning.

Det er vigtigt at understrege, at prøveløsladelse langt fra er en garanti. Den livstidsdømte skal ansøge Kriminalforsorgen om prøveløsladelse, og denne ansøgning behandles grundigt. Det er Retten, der træffer den endelige afgørelse, og de vil lægge vægt på en række faktorer, herunder:

• Kriminalforsorgens vurdering: Har den dømte udvist god opførsel under afsoningen? Har vedkommende deltaget i rehabilitering?
• Risikovurdering: Er der en risiko for, at den dømte vil begå ny kriminalitet? Er den dømte stadig farlig for samfundet?
• Ofrets perspektiv: Er der hensyn at tage til ofret eller de efterladte?

Selvom der er gået 12 år, kan Retten vælge at afvise ansøgningen om prøveløsladelse, hvis de vurderer, at den dømte stadig udgør en for stor risiko. I så fald kan den dømte ansøge igen på et senere tidspunkt.

Forvaring – beskyttelse af samfundet

Forvaring er en straffeform, der har et andet primært formål end straf for en begået handling. Fokus ligger i stedet på at beskytte samfundet mod en person, der vurderes at være farlig. Forvaring idømmes typisk personer, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, og hvor der er en betydelig risiko for, at de vil begå ny, lignende kriminalitet. Det kan f.eks. være personer med psykiske lidelser eller personlighedsforstyrrelser, der kombineret med tidligere kriminel adfærd udgør en fare.

I modsætning til livstidsdommen er tidspunktet for eventuel løsladelse fra forvaring udelukkende baseret på en individuel risikovurdering. Den forvaringsdømte bliver løbende vurderet af fagfolk, herunder psykiatere og psykologer. Hvis disse fagfolk vurderer, at den dømte ikke længere udgør en fare for samfundet, kan de anbefale en prøveløsladelse.

Den afgørende forskel: Risikovurdering vs. Straf

Den største forskel mellem forvaring og livstidsdom ligger i grundlaget for eventuel løsladelse. Ved livstidsdommen spiller afsoningstiden en rolle, og der er tale om en kombination af straf og risikovurdering. Ved forvaring er det udelukkende risikovurderingen, der er afgørende. Selvom en forvaringsdømt har afsonet mange år, vil vedkommende ikke blive løsladt, hvis fagfolkene stadig vurderer personen som farlig. Omvendt kan en person, der er idømt forvaring, teoretisk set blive løsladt tidligere end en livstidsdømt, hvis risikovurderingen taler for det.

Konklusion

Både forvaring og livstidsdom er alvorlige og indgribende straffe, der har til formål at beskytte samfundet mod farlige individer. Men mens livstidsdommen primært er en straf for en begået handling, er forvaring primært et redskab til at forebygge fremtidig kriminalitet. Forskellen ligger i, hvordan muligheden for løsladelse vurderes: Ved livstidsdommen tages der både hensyn til afsoningstid og risikovurdering, mens det ved forvaring udelukkende er risikovurderingen, der afgør, om en løsladelse er forsvarlig. Dette gør forvaring til en mere fleksibel, men også potentielt længerevarende, straffeform end livstidsdom.