Hvad er paragraf 75?

Paragraf 75: En dybere forståelse af kommunal forsørgelsespligt

Paragraf 75, der befinder sig i Lov om social service, er et ofte omtalt, men ofte misforstået, begreb. Den handler ikke blot om at “få hjælp fra kommunen”, men beskriver en kompleks balancegang mellem den enkeltes ansvar og kommunens forsørgelsespligt. At forstå paragraf 75 kræver en nuanceret tilgang, der går ud over den simple formulering.

Paragraffen fastslår, at personer uden tilstrækkelige midler til egen forsørgelse har krav på hjælp fra deres kommune. Dette er en central del af velfærdssamfundets grundpiller: at sikre et minimumsniveau af økonomisk og social sikkerhed for alle borgere. Men hjælpen gives ikke automatisk. Paragraf 75 understreger nemlig et princip om individuel ansvarlighed.

Før en person kan modtage hjælp efter paragraf 75, skal vedkommende have udnyttet alle sine egne ressourcer. Dette er et vigtigt aspekt, der ofte overses. “Egne ressourcer” omfatter en bred vifte af muligheder:

• Arbejde: Hvis en person er arbejdsdygtig, forventes det, at vedkommende aktivt søger beskæftigelse. Kommunen kan tilbyde hjælp til jobtræning, karriererådgivning og andre støtteforanstaltninger, men den passive modtagelse af støtte er ikke tilstrækkelig.

• Formue: Har man betydelige opsparinger, værdier eller anden formue, skal dette udnyttes, inden man kan forvente kommunal hjælp. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle aktiver skal sælges, men at der skal foretages en individuel vurdering af, hvordan formuen kan bidrage til forsørgelsen. Denne vurdering foretages i dialog med kommunen og tager hensyn til den enkeltes situation og fremtidige perspektiver.

• Familie: Selvom det ikke eksplicit nævnes i paragraf 75, forventes det generelt, at den enkelte også søger støtte i familien, hvis det er muligt og rimeligt. Dette aspekt er dog ofte genstand for individuel vurdering og afhænger af familiære relationer og den konkrete situation.

Paragraf 75 er således ikke en blankocheck. Den beskriver en proces, hvor kommunen har en forsørgelsespligt, men hvor den enkelte har et ansvar for at bidrage aktivt til sin egen forsørgelse. En vellykket anvendelse af paragraf 75 kræver et tæt samarbejde mellem borger og kommune, hvor den enkeltes behov og muligheder afdækkes og en individuel løsning fastlægges. Det handler om at finde en vej til selvforsørgelse, hvor kommunal hjælp fungerer som en midlertidig støtte på vejen. At forstå dette nuancerede perspektiv er afgørende for at forstå paragraf 75’s sande betydning.