Hvilken paragraf er vejledningspligt?

Vejledningspligten i Forvaltningsloven – hvornår gælder den?

Forvaltningslovens § 7, stk. 1, indeholder en vigtig bestemmelse om myndighedernes ansvar for at vejlede borgerne. Bestemmelsen fastlægger en vejledningspligt, men det er vigtigt at forstå, hvornår denne pligt konkret træder i kraft.

Loven pålægger myndighederne at vejlede borgere, der aktivt søger informationer om et emne inden for myndighedens ansvarsområde. Det er afgørende at understrege, at denne vejledningspligt kun aktiveres, når borgeren selv søger denne. Myndigheden er ikke forpligtet til at opsøge borgere og uopfordret at give vejledning.

Man kan illustrere dette med et konkret eksempel: En borger, der ønsker oplysninger om byggeloven og dermed søger vejledning på kommunens hjemmeside eller kontakter en sagsbehandler, har ret til vejledning om byggelovgivningen. Kommunen har derfor en pligt til at svare på disse henvendelser og give relevant information. Derimod har kommunen ingen vejledningspligt over for en borger, der ikke har søgt oplysninger om et emne inden for kommunens ansvarsområde. Myndigheden er ikke forpligtet til at tilbyde en uopfordret vejledning.

Det er altså ikke myndighedernes ansvar at give vejledning om alt, der falder inden for deres område. Pligten aktiveres kun på baggrund af borgernes initiativ til at søge information. Denne specifikke betingelse er altafgørende for at forstå den praktiske anvendelse af vejledningspligten. Det sikrer en effektiv forvaltning, hvor myndighedernes ressourcer ikke spildes på uopfordrede vejledninger, og samtidig sikrer den, at borgerne får tilstrækkelige oplysninger, når de selv søger dem.