Hvad må en sagsbehandler ikke?

Hvad må en sagsbehandler ikke?

I visse situationer kan en sagsbehandler blive inhabil til at behandle en sag. Dette skyldes typisk en personlig eller professionel interessekonflikt, der kan påvirke deres evne til at træffe en objektiv og upartisk beslutning.

Inhabilitetsgrunde

Ifølge dansk forvaltningsret er en sagsbehandler inhabil, hvis vedkommende:

• Har en personlig interesse: F.eks. hvis sagsbehandleren har en økonomisk eller anden personlig interesse i sagens udfald.
• Har et forhold til en part: F.eks. hvis sagsbehandleren er familie med, eller har et tæt forhold til, en part i sagen.
• Har tidligere været involveret i sagen: F.eks. hvis sagsbehandleren tidligere har repræsenteret en af parterne i sagen.
• Har et forudindtaget syn: F.eks. hvis sagsbehandleren har udtalt sig offentligt om sagen på en måde, der viser en forudindtagethed.

Konsekvenser af inhabilitet

Hvis en sagsbehandler opdager, at vedkommende er inhabil i en sag, skal vedkommende straks oplyse myndigheden herom. Myndigheden kan derefter fjerne sagsbehandleren fra sagen (substitution) for at undgå inhabilitet.

Vigtigheden af inhabilitetsregler

Inhabilitetsregler er vigtige for at sikre, at offentlige beslutninger træffes på et fair og upartisk grundlag. Disse regler beskytter borgernes retssikkerhed og tillid til det offentlige system.

Undgåelse af inhabilitet

Myndigheder bør træffe foranstaltninger for at undgå inhabilitet blandt deres ansatte. Dette kan f.eks. omfatte:

• Uddannelse og vejledning: Ansatte bør modtage uddannelse om inhabilitetsreglerne.
• Rettelinjer: Der bør udarbejdes klare retningslinjer for, hvordan man kan undgå inhabilitet.
• Selvangivelser: Ansatte bør have mulighed for at gøre opmærksom på eventuelle inhabilitetsforhold.
• Tredjepartsvurdering: Hvis der er tvivl om inhabilitet, kan myndigheden søge rådgivning fra en ekstern ekspert.

Ved at følge disse foranstaltninger kan myndigheder minimere risikoen for, at inhabilitet kompromitterer deres beslutningstagningsproces.