Hvornår forudsættes en accept afgivet for at binde tilbudsgiveren, hvis der ikke er en acceptfrist i tilbuddet?

Den svævende accept: Hvornår binder et tilbud uden acceptfrist?

Et tilbud uden en fastsat acceptfrist skaber en interessant situation. Tilbudsgiveren hænger i luften, bundet af et usynligt reb, mens modtageren overvejer sine muligheder. Men hvor længe strækker dette reb sig? Hvornår forvandles et åbent tilbud til et fritaget løfte?

Loven opererer ikke med absolutte tidsfrister i disse tilfælde. I stedet træder begrebet “rimelig betænkningstid” i kraft. Det betyder, at modtageren har en rimelig periode til at overveje tilbuddet og give sit svar. Hvad der præcis udgør “rimelig tid” afhænger af den konkrete situation. En række faktorer spiller ind:

• Tilbuddets art: Et tilbud om letfordærvelige varer kræver en kortere betænkningstid end et tilbud om en ejendom.
• Branchepraksis: Inden for visse brancher er der etablerede normer for svartider.
• Kommunikationsformen: Et tilbud givet mundtligt kræver typisk en hurtigere respons end et skriftligt tilbud.
• Tidligere kommunikation: Har parterne tidligere handlet sammen, kan det påvirke forventningerne til svartiden.
• Tilbudsgivers og modtagers forhold: Er der tale om private personer eller professionelle virksomheder?
• Tilbuddets kompleksitet: Et kompliceret tilbud med mange detaljer kræver naturligvis længere betænkningstid.

Det er vigtigt at understrege, at den rimelige betænkningstid vurderes ud fra modtagerens perspektiv. Har modtageren handlet i god tro og svaret inden for en periode, der objektivt set må anses for rimelig, vil tilbudsgiveren være bundet af sit tilbud, selvom han/hun måske havde håbet på en hurtigere afklaring.

Omvendt, hvis modtageren lader for lang tid gå, kan tilbuddet bortfalde, selvom tilbudsgiveren ikke eksplicit har trukket det tilbage. Tilbudsgiveren kan i sådan en situation argumentere for, at stilheden fra modtageren må tolkes som en afvisning.

For at undgå misforståelser og usikkerhed er det altid anbefalelsesværdigt at angive en klar acceptfrist i tilbuddet. Dette skaber klarhed for begge parter og minimerer risikoen for tvister. I fraværet af en specifik frist, er det dog den “rimelige betænkningstid”, der dikterer spillets regler, og det er en vurdering, der i sidste ende kan ende for domstolene.