Hvornår gælder notatpligten?

4 udsigt

Notatpligten gælder, når en myndighed modtager mundtlige oplysninger, der er relevante for en sags afgørelse. Pligten til at lave et notat gælder dog kun i sager, hvor myndigheden skal træffe en beslutning.

Kommentar 0 kan lide

Hvornår gælder notatpligten?

Notatpligten er en vigtig del af god administrationspraksis i mange sammenhænge, hvor myndigheder skal træffe beslutninger baseret på modtagne oplysninger. Men hvornår gælder den præcis?

Kort sagt: Notatpligten gælder, når en myndighed modtager mundtlige oplysninger, der er relevante for afgørelsen af en sag, og hvis myndigheden skal træffe en beslutning i den pågældende sag.

Det er vigtigt at forstå de to nøgleelementer:

1. Mundtlige oplysninger: Notatpligten gælder ikke for skriftlige oplysninger, men kun for information, der gives mundtligt. Det kan være en telefonsamtale, en personlig samtale, en mødesamtale eller en anden form for mundtlig kommunikation. Det er derfor afgørende, at disse mundtlige udsagn nedtegnes korrekt.

2. Relevante oplysninger og behov for beslutning: Det er ikke alle mundtlige oplysninger, der udløser notatpligten. Oplysningerne skal være relevante for den sag, der behandles. Denne relevans skal vurderes i forhold til den kommende beslutning, der skal træffes. Notatpligten gælder kun, hvis myndighedens handlinger (eller manglende handlinger) kan have reelle konsekvenser for den enkelte eller for en gruppe. For eksempel skal en politimessige afhøring noteres, hvis den er relevant for en afgørelse. En snak med en borger i forbindelse med en generel information om et byrådsmøde skal derimod ikke nødvendigvis noteres, da der ikke skal træffes en sagspecifik beslutning.

Nødvendigheden af notatpligten er primært for at sikre:

  • Klarhed og præcision: Notatet sikrer, at myndighedens beslutningsproces er præcis og transparent.
  • Efterprøvbarhed: Notatet muliggør, at beslutninger kan efterprøves og evt. revideres senere.
  • Retssikkerhed: Notatet er essentielt i tilfælde af tvister eller klager, da det giver en uafhængig og dokumentarisk grundlag for den sagsbehandling, der er udført.
  • En korrekt og transparent forvaltningsproces.

I konklusion: Notatpligten er en grundlæggende del af god forvaltningspraksis, og den skal altid overholdes, hvor der skal træffes beslutninger baseret på mundtlige oplysninger. Rækkevidden og de specifikke krav til notering kan variere afhængigt af den pågældende myndighed og den aktuelle sag.