Hvornår skal man dokumentere sygdom?

Hvornår skal du dokumentere din sygdom? En guide til medarbejdere og arbejdsgivere

Sygdom er en uundgåelig del af livet, og fra tid til anden vil de fleste medarbejdere være nødt til at melde sig syge. Men hvornår skal sygdommen dokumenteres, og hvilke rettigheder og pligter har både medarbejder og arbejdsgiver i den forbindelse? Det er vigtigt at have klarhed over reglerne for at undgå misforståelser og sikre et godt samarbejde på arbejdspladsen.

Hovedreglen: Tillid og dialog

Udgangspunktet i et dansk ansættelsesforhold er tillid. De fleste arbejdsgivere stoler på, at deres medarbejdere er ærlige, når de melder sig syge. Derfor kræves der som regel ikke dokumentation for den første sygedag. Det giver medarbejderen mulighed for at tage en dag til at komme sig uden at skulle bruge tid og ressourcer på lægebesøg eller anden form for dokumentation. Samtidig giver det arbejdsgiveren mulighed for at fokusere på driften i stedet for at skulle administrere sygemeldinger fra dag ét.

Arbejdsgiverens ret til dokumentation – fra anden sygedag

Men tilliden kan testes, og arbejdsgiveren har ret til at kræve dokumentation for sygdommen, typisk fra den anden sygedag. Dette kan ske i form af en såkaldt “tro- og loveerklæring”, hvor medarbejderen skriftligt bekræfter, at vedkommende er syg og ude af stand til at arbejde. Erklæringen er en simpel form for dokumentation og kræver ikke en lægeattest. Den er baseret på medarbejderens ærlige ord og underskrift.

Hvorfor kræve dokumentation?

Arbejdsgiveren kan have flere grunde til at kræve dokumentation. Det kan være for at:

• Minimere misbrug: Desværre forekommer det, at nogle medarbejdere misbruger retten til sygedage. Dokumentation kan hjælpe med at afskrække dette.
• Følge op på gentagne sygemeldinger: Hvis en medarbejder ofte melder sig syg, kan arbejdsgiveren have brug for at vurdere, om der er tale om et underliggende problem, der skal tages hånd om.
• Planlægge ressourcer: Ved længerevarende sygdom kan dokumentationen hjælpe arbejdsgiveren med at planlægge ressourcer og eventuelt finde en vikar.
• Overholde overenskomster: Visse overenskomster kan indeholde specifikke regler om dokumentation af sygdom.

Lægeattest – et skridt videre

I nogle tilfælde kan arbejdsgiveren kræve en lægeattest som dokumentation. Det er dog vigtigt at huske, at arbejdsgiveren som regel skal betale for lægeattesten, medmindre andet er aftalt i ansættelseskontrakten eller en gældende overenskomst. En lægeattest er en mere detaljeret form for dokumentation, der giver en lægefaglig vurdering af medarbejderens sygdom.

Vær opmærksom på ansættelseskontrakten og overenskomsten

Det er vigtigt at læse sin ansættelseskontrakt og eventuelt en gældende overenskomst grundigt. Her kan der være specifikke regler om dokumentation af sygdom, herunder frister for indlevering af dokumentation og hvilken type dokumentation, der accepteres.

Samarbejde og åben dialog

Uanset om der kræves dokumentation eller ej, er åben dialog mellem medarbejder og arbejdsgiver essentielt. Hvis medarbejderen er i tvivl om reglerne, bør man spørge sin leder eller HR-afdeling. Ved længerevarende sygdom er det også en god idé at holde arbejdsgiveren informeret om forventet varighed og eventuelle muligheder for delvis tilbagevenden.

Konklusion

Reglerne for dokumentation af sygdom er med til at skabe balance mellem medarbejderens ret til at være syg og arbejdsgiverens behov for at sikre driften. Ved at kende sine rettigheder og pligter kan man undgå unødvendige konflikter og skabe en god og tillidsfuld relation på arbejdspladsen. Husk altid at læse din ansættelseskontrakt og eventuelle overenskomster grundigt, og vær ikke bange for at søge rådgivning, hvis du er i tvivl.