Kan en læge nægte at lave en lægeerklæring?

Kan min læge nægte at skrive en lægeerklæring? – Rettigheder og begrænsninger

Behovet for en lægeerklæring opstår i mange sammenhænge – fra sygemelding til ansøgninger om førtidspension eller kørekort. Men hvad sker der, hvis din læge nægter at skrive den? Svaret er desværre ikke et enkelt ja eller nej, da lovgivningen på området er nuanceret.

Grundlæggende er en læge ikke forpligtet til at udstede en lægeerklæring efter ønske fra en privatperson. Dette afhænger af flere faktorer, og lægen har en faglig vurdering, der spiller en central rolle. Loven (lægelovens § 8, stk. 3) pålægger kun lægen en pligt til at udstede en lægeerklæring, hvis anmodningen kommer fra en offentlig myndighed. Det kan for eksempel være en kommunal forvaltning, SKAT eller politiet.

Hvis en offentlig myndighed anmoder om en lægeerklæring, og lægen nægter at udarbejde den, kan patienten klage til Patientklagenævnet. Nævnet vil så vurdere sagen og afgøre, om lægens afvisning var berettiget. Det er altså kun i disse tilfælde med en offentlig myndighed som anmodende part, at der er en klar retslig vej at gå.

I alle andre situationer – altså når en privatperson anmoder om en lægeerklæring – har lægen mere spillerum. Lægen kan nægte at skrive en erklæring af flere grunde:

• Manglende relevant information: Lægen skal have tilstrækkelig viden om patientens tilstand til at kunne skrive en fyldestgørende og korrekt erklæring. Manglende journalnotater eller for kort behandlingsforløb kan være en årsag til afvisning.
• Etiske overvejelser: Lægen kan nægte at udstede en erklæring, hvis det vurderes, at erklæringen vil stride mod lægens etiske retningslinjer. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis oplysningerne i erklæringen er udokumenterede eller misvisende.
• Tidskrævende opgaver: Udformning af lægeerklæringer kræver tid og ressourcer. En læge kan derfor vælge at prioritere andre patientrelaterede opgaver, hvis den anmodede erklæring kræver en uforholdsmæssig stor arbejdsindsats.
• Manglende formål med erklæringen: Lægen kan bede om en nærmere begrundelse for, hvorfor erklæringen er nødvendig. Hvis formålet er uklart eller usædvanligt, kan lægen vælge at afvise anmodningen.

Det er vigtigt at huske, at lægen har en professionel autonomi, og afvisning af en lægeerklæring bør derfor betragtes som en faglig vurdering. En åben dialog med lægen om grunden til afvisningen er derfor tilrådeligt. Hvis patienten er utilfreds med lægens afvisning, kan der søges rådgivning hos en patientforening eller en advokat.

I konklusionen er det tydeligt, at spørgsmålet om en læges ret til at nægte at udstede en lægeerklæring ikke er sort/hvid. Mens en offentlig myndighed har en stærkere position, har lægen ret til at nægte i andre situationer baseret på faglige og etiske vurderinger. En konstruktiv dialog med lægen er altid det bedste udgangspunkt.