Kan man blive dømt for ikke at overholde sin underretningspligt?

Tavshedspligt vs. underretningspligt: Hvornår skal du bryde tavsheden for et barns skyld?

Det kan være en svær balancegang at vide, hvornår man skal bryde tavsheden og underrette de sociale myndigheder om mistanke om omsorgssvigt. Mange frygter konsekvenserne, især fagpersoner der har opbygget en tillidsfuld relation til den berørte familie. Men loven er klar: Undlader du at underrette om mistanke om omsorgssvigt af et barn eller en ung, kan du blive dømt.

Underretningspligten gælder alle – uanset profession, relation til barnet eller potentielle personlige konsekvenser. Den trumfer enhver form for tavshedspligt, også den professionelle tavshedspligt som læger, psykologer og lærere er underlagt. Det er vigtigt at huske, at formålet med underretningspligten er at beskytte børn og unge mod skade. Din tavshed kan have alvorlige konsekvenser for et barn i en udsat position.

Lovgivningen opererer ikke med en grænse for, hvornår mistanken er “stor nok”. Selv den mindste bekymring bør tages alvorligt. Det er bedre at underrette én gang for meget end én gang for lidt. Myndighederne er trænede i at vurdere situationen og iværksætte de nødvendige handlinger. Det er ikke din opgave at bevise omsorgssvigt, men at videregive din bekymring.

Frygten for at ødelægge den terapeutiske relation, miste et venskab eller skabe konflikt i familien er forståelig. Men barnets trivsel og sikkerhed skal altid komme først. At bryde tavsheden kan være en svær beslutning, men det kan også være den mest afgørende i et barns liv.

Hvad er omsorgssvigt?

Omsorgssvigt dækker over en bred vifte af situationer, hvor et barns fysiske, psykiske eller følelsesmæssige behov ikke bliver mødt. Det kan omfatte:

• Fysisk vold eller mishandling
• Psykisk vold, herunder trusler, ydmygelser og nedgørelse
• Seksuelle overgreb
• Vanrøgt, f.eks. mangel på mad, tøj, hygiejne eller lægehjælp
• Forældres misbrug af alkohol eller stoffer, der påvirker deres evne til at tage vare på barnet

Hvad sker, når du underretter?

Når du underretter de sociale myndigheder, vil de undersøge sagen og vurdere, om der er grund til bekymring. De kan inddrage forskellige fagpersoner i undersøgelsen og tale med barnet, forældrene og andre relevante personer. Målet er altid at finde den bedste løsning for barnet, og det kan indebære alt fra rådgivning og støtte til familien til anbringelse uden for hjemmet.

Du er ikke alene.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal underrette, kan du altid kontakte de sociale myndigheder for råd og vejledning. De har tavshedspligt og kan hjælpe dig med at vurdere situationen uden at afsløre din identitet over for familien. Husk, at du gør det rigtige ved at bekymre dig og handle. Din underretning kan være med til at redde et barn fra en skadelig situation.