Hvor i Barnets lov står der om den skærpede underretningspligt?

Den skærpede underretningspligt i Barnets Lov: En uddybning

Barnets Lov indeholder ingen specifik bestemmelse om en “skærpet underretningspligt” i forhold til børnemishandling og -forsømmelse. I stedet finder man den nødvendige information om denne forpligtelse i Servicelovens §153. Det er vigtigt at forstå, at Serviceloven, ikke Barnets Lov, er den lovgivning, der regulerer underretningspligten.

Servicelovens §153 er afgørende, da den skaber en forpligtelse for personer i offentlig tjeneste eller hverv til at underrette de rette instanser, hvis de mistænker børnemishandling eller -forsømmelse. Loven præciserer ikke, at der skal være “sikker viden”, men at en mistanke alene er tilstrækkelig til at pålægge underretningspligten. Det betyder, at en person, der befinder sig i en position med at kunne opdage tegn på misbrug eller forsømmelse, er forpligtet til at handle, selvom de ikke har 100% sikkerhed for, at misbrug foregår.

Denne forpligtelse bygger på en grundlæggende beskyttelse af børns velfærd. Det er vigtigt for personer i disse roller at forstå, at de ikke blot har rettigheder, men også en aktiv pligt til at rapportere, og at lovgivningen ikke kræver en bevisførelse udover mistanken om misbrug. Der findes en række retningslinjer og vejledninger, som kan give yderligere klarhed over håndtering og rapportering af mistanke, men den primære forpligtelse ligger i Servicelovens §153.

Konklusion:

Den skærpede underretningspligt er ikke direkte defineret i Barnets Lov, men er udledt fra Servicelovens §153. Denne paragraf fastsætter en forpligtelse til underretning, hvis der er mistanke om børnemishandling eller -forsømmelse, uanset om der er sikker viden. Det er afgørende for personer i offentlig tjeneste eller hverv at være klar over og følge denne forpligtelse.