Hvad skyldes kræsenhed?

Kræsenhed: Mere end blot en fase? En dybere forståelse af årsagerne

Kræsenhed, det at være selektiv med sin mad, er en fælles oplevelse for mange børn – og nogle voksne. Mens det ofte afskrives som en “fase”, der går over af sig selv, er der faktisk en række komplekse faktorer, der bidrager til dette fænomen. At forstå disse årsager er afgørende for at håndtere kræsenhed effektivt og støtte barnets (eller den voksnes) udvikling af en sund og afbalanceret kost.

En central faktor er negative madoplevelser. Det er ikke blot den specifikke smag eller lugt af en bestemt ret, men også den omgivende kontekst der spiller en afgørende rolle. At blive tvunget til at spise noget man ikke bryder sig om, som i eksemplet med torskerognen, kan skabe en negativ association med maden, og endda med hele måltidsoplevelsen. Frygt for at blive tvunget, presset eller ydmyget i forbindelse med mad kan føre til en generel aversion mod at prøve nye ting. Denne negative konditionering kan vare ved i lang tid.

Ud over traumatiske oplevelser spiller sensorisk sensitivitet en væsentlig rolle. Nogle børn er mere følsomme over for smage, lugte, teksturer og temperaturer end andre. En bitter smag, en klæbrig konsistens eller en stærk lugt kan udløse en aversion, som kan være svær at overkomme. Dette handler ikke om at være “kræsen”, men om en reel sensorisk oplevelse, der for barnet er ubehagelig.

Genetiske faktorer kan også spille en rolle. Nogle mennesker er genetisk disponeret for at være mere sensitive over for bestemte smage eller teksturer. Dette kan påvirke deres accept af en bred vifte af fødevarer.

Kontrol og selvbestemmelse er også vigtige elementer. For mange børn er måltider en af de få situationer, hvor de kan udøve en vis grad af kontrol over deres omgivelser. At nægte at spise en bestemt ret kan være en måde at udtrykke autonomi på, især i familier hvor der er meget fokus på mad og spisevaner.

Endelig spiller modellering en rolle. Hvis børn ser deres forældre eller søskende være kræsne, er der større sandsynlighed for at de selv også bliver det.

At tackle kræsenhed kræver derfor en holistisk tilgang. I stedet for at presse barnet til at spise, er det vigtigere at skabe positive madoplevelser, tilbyde et varieret udvalg af fødevarer uden pres, og være opmærksom på barnets sensoriske behov og følelser i forbindelse med mad. En forståelse af de underliggende årsager er nøglen til at hjælpe barnet (eller den voksne) til at udvikle et sundt og afbalanceret forhold til mad.