Hvor gammel skal et barn være for selv at bestemme samvær?

Barnets stemme: Hvornår får den vægt i samværs- og forældremyndighedssager?

Diskussionen om samvær med forældre efter separation eller skilsmisse er ofte præget af intense følelser og modstridende interesser. Men midt i det hele står barnet, hvis behov og ønsker ofte kan blive overskygget af forældrenes uenigheder. Spørgsmålet er derfor: Hvornår får barnets egen stemme reel betydning i beslutninger om samvær, bopæl og forældremyndighed?

Lovgivningen er ikke entydig i forhold til en specifik aldersgrænse, hvor barnet automatisk får afgørende indflydelse. Der er ingen “magisk alder”, hvor barnet pludselig får vetoret. I stedet lægger Familieretshuset vægt på barnets modenhed og evne til at forstå og udtrykke sine ønsker. En tiårig kan være meget moden i én situation, mens en femtenårig kan være mindre moden i en anden.

Fra tiårsalderen får barnet dog en særligt væsentlig rolle. Lovgivningen giver børn fra denne alder ret til at anmode Familieretshuset om et møde, hvor de kan give udtryk for deres synspunkter om samvær, bopæl og forældremyndighed. Dette er en vigtig rettighed, der understreger barnets ret til at blive hørt og inddraget i beslutningsprocessen. Det betyder ikke, at barnets ønsker automatisk bliver efterkommet, men at de bliver en væsentlig del af Familieretshusets samlede vurdering.

Familieretshuset vil vurdere barnets modenhed og evne til at forstå konsekvenserne af forskellige løsninger. De vil anvende forskellige metoder til at inddrage barnet på en passende måde, afhængig af barnets alder og udvikling. Dette kan omfatte samtaler med barnet alene eller sammen med en voksen, der har barnets tillid, fx en pædagog eller en børnesagkyndig. I nogle tilfælde kan en børnesagkyndige også være involveret for at vurdere barnets situation mere uddybende.

Det er vigtigt at understrege, at Familieretshusets endelige beslutning altid tager udgangspunkt i barnets bedste. Barnets ønsker er en væsentlig del af vurderingen, men ikke den eneste faktor. Andre faktorer som forældrenes situation, barnets relation til begge forældre og barnets generelle trivsel vil også spille en rolle.

At barnet har ret til at blive hørt fra tiårsalderen betyder ikke, at yngre børns meninger ignoreres. Familieretshuset vil altid forsøge at indhente information om barnets ønsker og behov, uanset alder, gennem samtaler med forældre, pædagoger eller andre relevante personer. Men fra tiårsalderen får barnet en mere aktiv og selvstændig rolle i at give udtryk for sin vilje.

Konklusionen er, at der ikke findes en specifik aldersgrænse for hvornår et barn kan bestemme samvær. Men fra tiårsalderen styrkes barnets ret til at blive hørt og inddraget, og dets synspunkter får en væsentlig vægt i Familieretshusets overvejelser. Processen er kompleks og individualiseret, altid med barnets bedste som det overordnede mål.