Hvor længe bør børn sove i forældres seng?

Samsovning: En balancegang mellem nærhed og søvn

Spørgsmålet om, hvor længe et barn bør sove i forældrenes seng, er fyldt med følelser og individuelle overvejelser. Sundhedsstyrelsens anbefaling om en egen seng fra starten er velment, men realiteten er, at mange familier vælger – og trives med – samsovning i længere tid. Der findes ingen magisk alder, der dikterer, hvornår samsovningen bør ophøre. Det afgørende er, at både forældre og barn får tilstrækkelig og god søvn.

Samsovning kan være en kilde til tryghed og nærhed for det lille barn, der dermed føler sig beskyttet og elsket. Forældrene oplever ofte en stærkere binding og en lettere amning eller nattefodring. Men det er vigtigt at huske, at samsovning kræver en bevidst tilgang, og at der kan være udfordringer.

Forældres søvnkvalitet kan blive påvirket negativt, hvis barnet er uroligt eller har tendens til at vågne ofte. Dette kan føre til træthed, stress og påvirke familiens dynamik. Derudover er der potentielle sikkerhedsaspekter, der skal tages alvorligt. For eksempel skal man undgå løse tæpper, puder eller legetøj i sengen, og forældre med for eksempel søvnapnø skal være ekstra opmærksomme.

Hvornår skal man så overveje en overgang til en egen seng? Det er en proces, der skal tilpasses den enkelte familie og barn. Nogle tegn på, at tiden måske er inde, kan være:

• Barnets initiativ: Viser barnet selv en interesse for at sove i sin egen seng? En gradvis tilvænning kan være en god strategi.
• Forældrenes behov: Får forældrene ikke den nødvendige søvn, og påvirker det deres velvære og dagligdag? Det er et vigtigt signal om at overveje en ændring.
• Barnets alder og udvikling: Et større barn har måske et større behov for uafhængighed og egen plads.
• Familiens dynamik: Er samsovningen blevet en kilde til konflikt eller frustration i familien?

Overgangen til en egen seng bør ske gradvist og med tålmodighed. At læse godnathistorier i barnets seng, lade et yndlingslegetøj følge med eller tilbyde en overgangsgenstand kan gøre processen lettere. Det er vigtigt at bevare positiviteten og trygheden for barnet, så overgangen opleves som en naturlig udvikling, ikke en straf.

I sidste ende er det familiens behov og barnets velvære, der skal styre beslutningen om, hvornår samsovningen skal ophøre. Der er ikke et facit, kun en individuel vej at gå. Åben kommunikation og gensidig forståelse i familien er nøglerne til en succesfuld overgang – uanset hvornår den sker.