Hvor mange æg har man som 40-årig?

Tikkende ur eller biologisk nuance? Ægreserven hos 40-årige kvinder.

Myten om det tikkende ur har længe præget fortællingen om kvinders fertilitet, især når de runder 40. Mens det er sandt, at fertiliteten falder med alderen, er det vigtigt at nuancere billedet og forstå kompleksiteten bag ægreserven hos 40-årige kvinder.

Ved fødslen har piger en betragtelig reserve på omkring 200.000 æganlæg. Når en kvinde når 40-årsalderen, er denne reserve reduceret markant. Ofte nævnes et tal på omkring 3% tilbage, svarende til ca. 6.000 æg. Men dette tal er blot et gennemsnit, og den individuelle variation er betydelig. Nogle kvinder kan have en større reserve, mens andre har en mindre. At fokusere udelukkende på antallet af æg giver et ufuldstændigt billede af fertiliteten.

Kvaliteten af æggene spiller en lige så afgørende rolle. Med alderen forringes æggenes kvalitet, hvilket øger risikoen for kromosomfejl og dermed forhindrer en succesfuld graviditet eller øger risikoen for spontan abort. Det er derfor vigtigt at huske, at selvom en 40-årig kvinde stadig har en vis ægreserve, er det ikke alle æggene, der nødvendigvis er levedygtige.

At tale om et “tikkende ur” kan skabe unødig angst og pres. I stedet for at fokusere på et faldende antal, er det mere konstruktivt at betragte fertiliteten som en glidende skala. Alder er en faktor, men den er ikke den eneste afgørende faktor. Livsstil, genetik og generel sundhedstilstand spiller også en vigtig rolle.

For kvinder, der ønsker at blive gravide i 40’erne, er det vigtigt at søge individuel rådgivning hos en fertilitetslæge. En læge kan vurdere ægreserven og kvaliteten gennem blodprøver og ultralydsscanninger og give en mere præcis vurdering af fertilitetspotentialet. Der findes i dag flere behandlingsmuligheder, der kan hjælpe kvinder med at blive gravide senere i livet, og en åben dialog med en læge er det første skridt.

Det er vigtigt at huske, at fertilitetsrejsen er individuel. At blive 40 betyder ikke nødvendigvis enden på fertiliteten, men det kan betyde, at der skal tages andre overvejelser og eventuelt søges professionel hjælp. I stedet for at fokusere på begrænsninger, bør fokus være på at forstå sin egen krop og de muligheder, der findes.