Hvor mange får børn som 25-årig?

Den skiftende fødselsalder: Hvorfor venter vi længere med at få børn?

I Danmark oplever vi en tydelig forskydning i alderen, hvor kvinder føder deres første barn. Mens andelen af førstegangsfødende under 25 år har taget et dramatisk dyk, er der en tilsvarende stigning i fødsler hos kvinder i 40’erne. Denne tendens afspejler et mere komplekst billede end blot en ændret tidsplan for familieliv.

Data viser et markant fald i fødsler hos unge. I 1973 udgjorde kvinder under 25 år hele 63% af førstegangsfødende. I 2022 er tallet drastisk reduceret til blot 12%. Denne markante ændring hænger sammen med en række samfundsændringer, der har indflydelse på unge menneskers livsplaner. Økonomiske faktorer, som eksempelvis en længere uddannelsesperiode og et stigende boligpres, spiller en central rolle i beslutningen om at udsætte fødslen. En øget fokus på karriereudvikling og personlige mål før familien er også tydelige tendenser.

Modsætningsvist er andelen af førstegangsfødende i aldersgruppen 40-44 stigende. En række faktorer kan være med til at forklare denne udvikling. For nogle kvinder er der et bevidst valg om at udsætte fødslen, men senere indse, at tid er en faktor. Andre kan opleve, at planlagte projekter, som f.eks. en familie, har flyttet sig længere ud i fremtiden. En ændret tilgang til familien, hvor man gerne vil opnå en vis stabilitet i forhold til økonomisk og karrieremæssig position før børn, er en del af den samlede forståelse.

Denne udvikling stiller flere spørgsmål til det danske samfund. Hvordan kan vi bedre støtte unge par, der ønsker at have børn, samtidig med at de skal navigere i et stigende bolig- og økonomisk pres? Hvordan kan vi understøtte de kvinder i 40’erne, der har valgt at udskyde fødslen, og hvordan kan vi sikre et tilgængeligt og veltilrettelagt system til dem?

De skiftende fødselsalder indikerer et behov for at ændre og revidere vores samfundsmæssige forståelse af familieopbygning og familieliv. Det handler om at udvikle en mere fleksibel og tilpasningsdygtig ramme, der understøtter individers valg og behov i forskellige faser af livet. Vi skal samtidig huske på, at den stigende andel af senere fødsler kan have implikationer for sociale ydelser og sundhedsvæsenet i fremtiden. En åben og konstruktiv dialog om disse tendenser er afgørende for at skabe et samfund, der støtter familieliv og de individuelle drømme, der ligger bag.