Hvor mange procent får børn?

Den skiftende familie: Hvor mange får børn, og hvornår?

Danmark oplever en markant forandring i sine fødselsmønstre. Mens billedet engang var domineret af unge mødre, der fik børn tidligt i livet, tegner der sig i dag et langt mere nuanceret og komplekst billede. At se på, hvor mange der får børn, kræver mere end blot et enkelt tal – det kræver en dybere forståelse af aldersfordelingen blandt førstegangsfødende.

Den traditionelle forestilling om den unge mor, der stifter familie i starten af tyverne, er i hastig tilbagegang. Statistikken taler et tydeligt sprog: Andelen af kvinder, der føder deres første barn som førstegangsfødende under 25 år, er styrtdykket. I 1973 udgjorde denne gruppe hele 63% af alle førstegangsfødende mødre. I 2022 var tallet faldet til blot 12%. Denne dramatiske reduktion illustrerer en langsigtet tendens, der afspejler en række sociale og økonomiske faktorer. Flere kvinder vælger at prioritere uddannelse og karriereudvikling før familielivet, og den stigende adgang til prævention spiller også en rolle.

Denne forandring er ikke blot en reduktion i en specifik aldersgruppe. Den afspejles i en tilsvarende stigning i en anden: andelen af ældre førstegangsfødende, dem over 40 år, er eksploderet. Fra en ubetydelig 0,2% i 1972 er denne gruppe vokset til 2,8% i 2022. Denne stigning vidner om en øget fleksibilitet i livsforløbet, hvor kvinder i højere grad selv bestemmer tidspunktet for at stifte familie. Teknologiske fremskridt inden for fertilitetsbehandling bidrager også til denne tendens.

Det er vigtigt at huske, at den samlede fødselsrate i sig selv ikke fortæller hele historien. At fokusere udelukkende på antallet af børn, der fødes, uden at tage hensyn til hvornår de fødes, giver et ufuldstændigt billede. Den aldersmæssige forskydning blandt førstegangsfødende illustrerer en kompleks dynamik, der er præget af ændrede samfundsmæssige normer, økonomiske muligheder og teknologiske fremskridt. Denne udvikling kræver yderligere forskning for at forstå de underliggende årsager fuldt ud og for at kunne forudsige fremtidige fødselsmønstre i Danmark. Men det er tydeligt, at den traditionelle forståelse af “hvor mange der får børn” må suppleres med en forståelse af hvornår de får dem.