Hvad er lineære afskrivninger?

Lineære afskrivninger: En simpel vej til værdiforringelse

I en virksomheds regnskab spiller afskrivninger en afgørende rolle. De afspejler det uundgåelige værditab, som aktiver som maskiner, biler og bygninger oplever over tid. En af de mest udbredte metoder til at beregne dette værditab er den lineære afskrivning. Dens enkelhed og forudsigelighed gør den attraktiv for mange virksomheder.

Lineær afskrivning bygger på princippet om et konstant værdifald over aktivets levetid. Forestil dig en ny bil: dens værdi falder typisk mere i de første år end senere. Lineær afskrivning ignorerer denne nuance og fordeler værdiforringelsen ligeligt over hele brugsperioden. Det betyder, at aktivets værdi reduceres med samme beløb hvert år.

Hvordan beregner man lineære afskrivninger?

For at beregne den årlige afskrivning med den lineære metode skal du kende følgende:

• Aktivets anskaffelsespris: Hvad kostede aktivet oprindeligt?
• Aktivets restværdi (skrotværdi): Hvad forventes aktivet at være værd ved slutningen af dets levetid?
• Aktivets levetid: Hvor mange år forventes aktivet at blive brugt?

Formlen for den årlige lineære afskrivning er:

(Anskaffelsespris – Restværdi) / Levetid

Et eksempel:

Lad os sige, en virksomhed køber en maskine for 100.000 kr. De forventer at bruge maskinen i 5 år og derefter sælge den for 10.000 kr. (restværdi). Den årlige afskrivning beregnes således:

(100.000 kr. – 10.000 kr.) / 5 år = 18.000 kr.

Hvert år vil maskinens værdi i regnskabet blive reduceret med 18.000 kr.

Fordele og ulemper ved lineære afskrivninger:

Fordele:

• Enkelhed: Metoden er let at forstå og anvende.
• Forudsigelighed: Afskrivningsomkostningerne er konstante og dermed nemme at budgettere.
• Passende for aktiver med jævnt værditab: For visse aktiver, f.eks. inventar, kan lineær afskrivning give et retvisende billede af værdiforringelsen.

Ulemper:

• Ikke altid realistisk: For mange aktiver er værditabet størst i de første år. Lineær afskrivning afspejler ikke denne virkelighed.
• Kan føre til overvurdering af aktivets værdi i de tidlige år og undervurdering i de senere år.

Konklusion:

Lineær afskrivning er en simpel og udbredt metode til at beregne et aktivs værdiforringelse. Dens enkelhed gør den attraktiv, men det er vigtigt at være opmærksom på dens begrænsninger og overveje, om den er den mest passende metode for det specifikke aktiv. For aktiver med et mere ujævnt værditab kan andre afskrivningsmetoder, som saldoafskrivninger, være mere relevante.