Hvor mange blev adopteret i Danmark?

Adoption i Danmark: Fra stor tilstrømning til markant fald

Adoption har gennem årtier spillet en vigtig rolle i mange danske familiers liv. Det har givet børn uden forældreomsorg en ny chance og beriget utallige hjem med kærlighed og glæde. Men billedet af adoption i Danmark har ændret sig markant over tid, og især de seneste år har vist et drastisk fald i antallet af adopterede børn.

Historisk set:

Fra midten af 1970’erne og frem til omkring 2010 oplevede Danmark en relativt stabil og høj tilstrømning af adopterede børn, primært fra udlandet. Årligt blev mellem 400 og 500 børn fra forskellige lande adopteret ind i danske familier. Disse børn kom typisk fra lande i Asien, Afrika, Latinamerika og Østeuropa. Adoption var en almindelig og accepteret måde at stifte familie på for mange barnløse par og enlige forsørgere.

Denne periode var præget af et stort behov for adoption, da mange potentielle adoptivforældre kæmpede med infertilitet, mens samtidig mange børn rundt om i verden levede under svære forhold uden forældreomsorg. De danske adoptionsorganisationer arbejdede aktivt for at formidle kontakt mellem de to parter og sikre, at adoptionerne foregik under ordentlige forhold.

Det drastiske fald:

Efter 2010 er der sket en markant nedgang i antallet af adoptioner til Danmark. Hvor der før var hundredevis af adoptioner årligt, er tallet nu faldet drastisk. I de seneste tre år har der kun været mellem 20 og 40 adoptioner årligt. Dette er en enorm forskel, der har flere årsager.

Årsager til faldet:

• Ændringer i oprindelseslandene: Flere af de lande, der tidligere sendte mange børn til adoption, har oplevet økonomisk vækst og politisk stabilitet. Dette har ført til øget fokus på interne løsninger for forældreløse børn, som for eksempel plejeordninger og støtte til enlige mødre.
• Skærpet lovgivning og kontrol: Både internationalt og i Danmark er der kommet øget fokus på at bekæmpe illegal adoption og børnehandel. Dette har medført skærpet lovgivning og strengere kontrolprocedurer, hvilket har gjort adoptionsprocessen mere kompleks og tidskrævende.
• Faldende fertilitet og ændrede familiemønstre: I mange vestlige lande, inklusiv Danmark, er fertiliteten faldende. Samtidig er der kommet nye muligheder for at behandle infertilitet, hvilket potentielt kan mindske behovet for adoption. Desuden er familiemønstrene under forandring, og der er en stigende accept af andre måder at stifte familie på, såsom IVF-behandling og solomor-løsninger.
• Debat om adoption og børns rettigheder: Der har været en stigende debat om adoption og børns rettigheder, hvor nogle kritiserer adoption som en form for “køb” af børn og argumenterer for, at børn har ret til at vokse op i deres egen kultur og med deres egne biologiske familier, hvis muligt.

Fremtiden for adoption i Danmark:

Faldet i antallet af adoptioner giver anledning til refleksion over, hvordan vi bedst kan hjælpe børn i nød. Det er vigtigt at fortsætte med at sikre, at adoptioner foregår under ordentlige forhold og i overensstemmelse med internationale konventioner om børns rettigheder. Samtidig er der behov for at fokusere på andre former for hjælp til børn uden forældreomsorg, både i Danmark og internationalt, såsom støtte til plejeordninger og familiegenforening.

Adoption vil formentlig fortsat spille en rolle i dansk familieliv, men det er sandsynligt, at antallet af adoptioner vil forblive på et lavere niveau end tidligere. Fremtiden vil vise, hvilke nye løsninger der vil blive udviklet for at sikre, at alle børn får den kærlighed og omsorg, de har brug for.