Er shopaholic en sygdom?

Shopaholic: En Afhængighed på Kreditkortet?

Shopping er for mange en hyggelig fritidsaktivitet, en måde at belønne sig selv på eller at finde den perfekte gave. Men for nogle bliver trangen til at shoppe overvældende og ukontrollabel, og det hyggelige bliver til en nedadgående spiral af gæld og skam. Denne tilstand kaldes ofte “shopaholic” eller “shoppingafhængighed”, og spørgsmålet er: Er det bare en dårlig vane, eller er det en reel sygdom?

Mere end bare en stærk trang

Selvom “shopaholic” ikke er en officiel diagnose i alle medicinske manualer, anerkendes tvangsmæssig shopping i stigende grad som en form for adfærdsafhængighed. Det er mere end bare en stærk trang til at købe ting. Det er en tvang, der driver personen til at shoppe, selv når de ikke har brug for noget, ikke har råd til det, og er klar over de negative konsekvenser.

Ligesom andre former for afhængighed, f.eks. spilleafhængighed eller misbrug, handler shoppingafhængighed om en midlertidig følelse af velvære og lettelse, der opnås gennem handlingen med at købe. Denne følelse er dog kortvarig og efterfølges ofte af skyld, skam og frustration.

Symptomer på shoppingafhængighed

Typiske symptomer på shoppingafhængighed kan inkludere:

• Ukontrollerbar trang til at shoppe: Følelsen af at skulle shoppe, selv når man ikke har behov eller råd.
• Shopping som coping mekanisme: Bruge shopping til at håndtere negative følelser som stress, angst, tristhed eller ensomhed.
• Skjule shoppingadfærd: Lyve om indkøb, gemme kvitteringer eller købe ting, som man aldrig bruger.
• Økonomiske problemer: Gæld, misligholdte regninger og problemer med at betale for nødvendigheder.
• Tab af kontrol: Manglende evne til at stoppe shopping, selv når man er klar over de negative konsekvenser.
• Depression og angst: Følelser af skyld, skam og depression efter shoppingture.

Behandling er mulig – og nødvendig

Shoppingafhængighed kan have alvorlige konsekvenser for ens mentale og økonomiske velbefindende. Gæld, ødelagte relationer og depression er blot nogle af de potentielle følger. Derfor er det vigtigt at søge hjælp, hvis man oplever symptomer på shoppingafhængighed.

Heldigvis er der hjælp at hente. Behandlingen fokuserer ofte på at identificere de underliggende årsager til shoppingafhængigheden, lære coping strategier til at håndtere trangen og udvikle mere hensigtsmæssige måder at håndtere følelser på. Typiske behandlingsformer inkluderer:

• Terapi: Kognitiv adfærdsterapi (KAT) kan hjælpe med at ændre negative tanker og adfærdsmønstre.
• Støttegrupper: Anonyme Shoppere (SA) eller andre støttegrupper kan give et fællesskab og støtte til at håndtere afhængigheden.
• Medicin: I nogle tilfælde kan antidepressiva eller angstdæmpende medicin være en hjælp.
• Finansiel rådgivning: Kan hjælpe med at håndtere gæld og skabe et budget.

Konklusion: En lidelse, der skal tages alvorligt

Selvom “shopaholic” måske lyder harmløst, er det en reel og alvorlig lidelse, der kan have store konsekvenser. Ved at anerkende problemet og søge professionel hjælp, kan man bryde den onde cirkel og genvinde kontrollen over sit liv og sin økonomi. Det er vigtigt at huske, at det ikke er en skam at søge hjælp – det er et tegn på styrke.