Er stress selvforskyldt ledighed?

Stress, opsigelse og selvforskyldt ledighed: En kompleks sammenhæng

Debatten om selvforskyldt ledighed er ofte præget af sort-hvid tænkning. Er man arbejdsløs, er det enten ens egen skyld eller ej. Men virkeligheden er mere nuanceret, særligt når man inddrager stressfaktorer. Bekendtgørelsen om rådighed understreger, at man skal være til rådighed for arbejdsmarkedet for at modtage dagpenge, men grænsen for, hvornår ledighed er “selvforskyldt”, er flydende og kompleks.

Denne artikel vil argumentere for, at stress ikke i sig selv er en årsag til selvforskyldt ledighed, selvom den kan være en medvirkende faktor i en kompleks situation, der fører til jobtab. At miste sit job på grund af stress er ikke ensbetydende med, at man har “selvforskyldt” sin ledighed. Det er en vigtig distinktion.

Bekendtgørelsen definerer selvforskyldt ledighed typisk som ledighed opstået ved f.eks. utilstrækkelig jobindsats, manglende kvalifikationer eller brud på ansættelseskontrakt. En opsigelse på grund af manglende kvalifikationer er tydeligt selvforskyldt, i modsætning til en opsigelse på grund af en virksomheds nedskæringer, sygdom eller lignende faktorer udenfor den lediges kontrol.

Men hvad med stress? Stress kan manifestere sig på forskellige måder, og kan i alvorlige tilfælde føre til sygemelding og i sidste ende jobtab. Hvis stressen er et resultat af et uholdbart arbejdsmiljø, er det ikke rimeligt at karakterisere den efterfølgende ledighed som selvforskyldt. Det er virksomhedens ansvar at sørge for et sundt arbejdsmiljø, og hvis de svigter i dette ansvar, kan det ikke alene pålægges den ansatte.

Dog kan langvarig sygemelding på grund af stress, hvor den ansatte ikke aktivt søger hjælp eller behandling, potentielt ses som en medvirkende faktor til en situation, der leder til jobtab. Det er her nuancerne kommer ind i billedet. En passiv tilgang til stresshåndtering kan medføre en situation, hvor den ansatte ikke længere er i stand til at udføre sit arbejde og dermed mister sit job. Dette er dog en kompleks situation, der skal vurderes individuelt og ikke automatisk kategoriseres som selvforskyldt ledighed.

Konklusionen er derfor, at stress i sig selv ikke er selvforskyldt ledighed. Det er vigtigt at skelne mellem situationsbestemt stress, hvor arbejdsmiljøet spiller en væsentlig rolle, og kronisk stress, hvor den ansattes egen rolle i håndteringen kan være mere relevant. En sagsbehandling skal derfor være individuel og nøje vurdere de specifikke omstændigheder, der førte til jobtabet, for at fastslå, om ledigheden med rimelighed kan betragtes som selvforskyldt. At reducere kompleksiteten af stress og jobtab til en enkel etiket som “selvforskyldt” er både uretfærdigt og uhensigtsmæssigt.