Hvad er et højt alkoholforbrug?

Alkohol: Hvor går grænsen mellem hygge og højrisiko?

Alkohol er en fast bestanddel i mange sociale sammenhænge i Danmark. Et glas vin til maden, en øl med vennerne eller en festlig cocktail kan være med til at skabe stemning og hygge. Men hvor går grænsen egentlig mellem et moderat og et højt alkoholforbrug? Og hvornår begynder festlighederne at udgøre en reel risiko for helbredet?

Sundhedsstyrelsen har klare retningslinjer for, hvad der defineres som et højt alkoholforbrug, og det er vigtigt at kende dem, så man kan træffe informerede valg omkring sit eget forbrug. Essensen er, at et højt forbrug ikke kun handler om mængden man drikker i løbet af en uge, men også om drikkemønsteret.

Hvad definerer et højt alkoholforbrug?

Ifølge Sundhedsstyrelsen anses et alkoholforbrug for at være højt, hvis man regelmæssigt overskrider følgende grænser:

• Mere end 10 genstande om ugen: Dette gælder for både kvinder og mænd. En genstand svarer typisk til en almindelig øl, et glas vin eller en drink.
• Mere end 4 genstande ved samme lejlighed: Dette kaldes også for “binge-drinking” eller “brandert”, og det er særligt skadeligt, da det belaster kroppen hurtigt og kraftigt.

Det er vigtigt at understrege, at disse grænser er vejledende. Individuelle faktorer som alder, køn, vægt, genetisk disposition og eventuelle eksisterende sygdomme kan påvirke, hvor sårbar man er over for alkoholens skadelige virkninger.

Hvorfor er et højt alkoholforbrug problematisk?

Konsekvenserne af et vedvarende højt alkoholforbrug kan være alvorlige og omfatte et bredt spektrum af helbredsproblemer:

• Øget risiko for leversygdomme: Alkohol nedbrydes primært i leveren, og overbelastning kan føre til fedtlever, leverbetændelse (hepatitis) og i værste fald skrumpelever.
• Hjerte-kar-sygdomme: Selvom et moderat alkoholforbrug i nogle studier er blevet associeret med en lavere risiko for visse hjertesygdomme, øger et højt forbrug risikoen for forhøjet blodtryk, hjertesvigt og slagtilfælde.
• Kræft: Et højt alkoholforbrug er en kendt risikofaktor for flere typer kræft, herunder kræft i mund, svælg, spiserør, lever, bryst og tarm.
• Psykiske problemer: Alkohol kan forværre eksisterende psykiske problemer som angst og depression, og det kan også bidrage til udviklingen af dem.
• Nedsat kognitiv funktion: Langvarigt højt alkoholforbrug kan skade hjernen og føre til hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær og andre kognitive vanskeligheder.
• Ulykker: Alkohol påvirker reaktionsevnen og dømmekraften, hvilket øger risikoen for ulykker i trafikken, på arbejdspladsen og i hjemmet.

Hvornår skal man søge hjælp?

Det kan være svært at erkende, at man har et problem med alkohol. Hvis man er i tvivl, kan man stille sig selv følgende spørgsmål:

• Drikker jeg mere, end jeg har lyst til?
• Har jeg prøvet at skære ned på mit alkoholforbrug uden succes?
• Føler jeg skyld eller skam over mit alkoholforbrug?
• Har jeg brug for alkohol for at slappe af eller falde i søvn?
• Har mit alkoholforbrug haft negative konsekvenser for mit arbejde, mine relationer eller min økonomi?

Hvis man svarer ja til flere af disse spørgsmål, kan det være en god idé at søge hjælp hos sin læge, en misbrugskonsulent eller en anden professionel. Det er aldrig for sent at gøre noget ved sit alkoholforbrug og tage kontrol over sit liv igen.

Konklusion:

Alkohol er en del af mange danskeres hverdag, men det er vigtigt at være bevidst om risikoen ved et højt forbrug. Ved at holde sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger og være opmærksom på sit eget drikkemønster, kan man minimere risikoen for alvorlige helbredsproblemer og bevare en god livskvalitet. HUSK at et moderat og bevidst forbrug er nøglen til at nyde alkohol uden at kompromittere sit helbred.