Hvad er stressøje?

Stressøje: Når presset sætter sig i synet

Stressøje, også kendt som Central Serøs Chorioretinopati (CSC), er en øjensygdom, der rammer nethinden og kan give ubehagelige synsforstyrrelser. Selvom navnet antyder en direkte sammenhæng med stress, er det vigtigt at forstå, at årsagerne er komplekse, og stress er kun én af flere faktorer, der kan spille ind.

Hvad er stressøje helt præcist?

Forestil dig nethinden som en lærred i øjet, hvor lyset projiceres og omdannes til billeder, hjernen kan forstå. Under nethinden ligger et lag af blodkar og støttevæv, kaldet choroidea. Ved stressøje opstår der en lækage fra blodkarrene i choroidea, hvilket resulterer i en ophobning af væske under nethinden. Denne væskeansamling skubber nethinden væk fra sin normale position, og det er dette, der forårsager synsforstyrrelserne.

Symptomer på stressøje:

• Sløret syn: Generel uklarhed i synet, især ved læsning eller fokusering på detaljer.
• Forvrænget syn: Ting kan synes mindre end de er (mikropsi) eller med mærkelige kurver og bøjninger.
• En mørk plet (scotom) i midten af synsfeltet: En buet eller oval formet plet, der skygger for det centrale syn.
• Farver kan virke svagere eller mindre levende.
• Problemer med at tilpasse sig mørke.

Det er vigtigt at understrege, at symptomerne kan variere fra person til person, og nogle oplever kun milde gener, mens andre er mere påvirkede.

Hvem rammes af stressøje?

Stressøje ses oftest hos mænd i alderen 30-50 år. Selvom tilstanden kan ramme alle, er der visse faktorer, der øger risikoen:

• Stress: Som navnet antyder, menes stress at spille en rolle i udviklingen af CSC.
• Kortikosteroider: Brug af medicin indeholdende kortikosteroider (f.eks. prednison) øger risikoen betydeligt.
• Graviditet: Hormonelle forandringer under graviditet kan nogle gange udløse CSC.
• Type A personlighed: Personer med en konkurrencepræget og stressfølsom personlighedstype synes at være mere udsatte.
• Visse medicinske tilstande: Forskning har vist en mulig sammenhæng med højt blodtryk og hjertesygdomme.

Diagnose og behandling:

Hvis du oplever symptomer på stressøje, er det afgørende at søge læge hurtigst muligt. En øjenlæge vil foretage en grundig undersøgelse af dine øjne, herunder en OCT-scanning (Optical Coherence Tomography), som kan visualisere nethindens struktur og afsløre væskeansamlingen under den.

I mange tilfælde forsvinder stressøje af sig selv inden for et par måneder, og ingen behandling er nødvendig. Det er dog vigtigt at følge lægens råd og gå til regelmæssige kontrolbesøg for at overvåge tilstanden.

Hvis symptomerne er vedvarende eller alvorlige, kan forskellige behandlingsmuligheder overvejes:

• Laserbehandling (Photodynamic Therapy – PDT): Denne behandling bruges til at forsegle de lækkende blodkar i choroidea.
• Injektioner af anti-VEGF medicin: Disse injektioner kan hjælpe med at reducere væskeansamlingen under nethinden.
• Stresshåndtering: Selvom stress ikke er den eneste årsag, er det vigtigt at reducere stressniveauet gennem teknikker som meditation, yoga eller terapi.

Forebyggelse:

Da årsagerne til stressøje er komplekse, er det ikke altid muligt at forebygge tilstanden. Dog kan man reducere sin risiko ved at:

• Undgå unødvendig brug af kortikosteroider.
• Håndtere stress effektivt.
• Få regelmæssige øjenundersøgelser, især hvis du er i risikogruppen.

Konklusion:

Stressøje er en øjensygdom, der kan forårsage ubehagelige synsforstyrrelser. Selvom stress spiller en rolle, er det vigtigt at huske, at andre faktorer også kan bidrage. Hvis du oplever symptomer, skal du søge læge hurtigst muligt for at få en diagnose og den rette behandling. Med den rette opmærksomhed og behandling kan de fleste komme sig helt fra stressøje.