Hvad gør man ved protein i urinen?

7 udsigt

Hvis man har protein i urinen (albuminuri), kan blodtryksmedicin som ACE-hæmmere eller ARB ofte mindske eller stabilisere problemet. Ved mistanke om nyresygdom eller kraftig albuminuri, henvises man til en nyremedicinsk afdeling.

Kommentar 0 kan lide

Protein i urinen: Hvad betyder det, og hvad gør man?

At finde protein i urinen, også kendt som albuminuri, er ikke altid et tegn på alvorlig sygdom, men det kræver altid en lægelig vurdering. Protein i urinen kan nemlig indikere problemer med nyrerne, som er ansvarlige for at filtrere affaldsprodukter fra blodet og tilbageholde vigtige proteiner som albumin. Når nyrerne ikke fungerer optimalt, kan de lække protein ud i urinen. Mængden af protein, og dermed sværhedsgraden, varierer.

Årsager til protein i urinen:

Proteinuri kan have mange årsager, der spænder fra milde, midlertidige tilføjelser til alvorlige, kroniske sygdomme. Nogle af de mest almindelige årsager inkluderer:

  • Forhøjet blodtryk: Højere blodtryk belaster nyrerne, hvilket kan føre til lækage af protein.
  • Diabetes: Både type 1 og type 2 diabetes kan skade nyrerne over tid, og proteinuri er et almindeligt symptom på diabetisk nefropati (nyresygdom).
  • Nyreinfektioner: Infektioner kan forårsage midlertidig inflammation og dermed proteinlækage.
  • Autoimmune sygdomme: Sygdomme som lupus og glomerulonephritis (betændelse i nyrerne) kan angribe nyrerne og forårsage proteinuri.
  • Dehydrering: Intenst væsketab kan koncentrere urinen og give et falskt positivt resultat for protein.
  • Intenst fysisk arbejde: I sjældne tilfælde kan intens fysisk aktivitet føre til midlertidig proteinuri.
  • Graviditet: Proteinuri kan forekomme under graviditeten, undertiden som et tegn på præeklampsi (svangerskabsforgiftning).

Hvad gør man, hvis man har protein i urinen?

Hvis en urintest viser proteinuri, vil lægen typisk bestille yderligere undersøgelser for at fastslå årsagen. Disse undersøgelser kan omfatte:

  • Blodprøver: For at kontrollere nyrefunktionen og søge efter tegn på andre sygdomme.
  • Yderligere urintests: For at kvantificere proteinmængden og søge efter andre unormale bestanddele.
  • Ultralyd af nyrerne: For at vurdere nyrernes størrelse og struktur.
  • Nyrebiopsi: I visse tilfælde kan en biopsi være nødvendig for at undersøge nyrevævet mikroskopisk.

Behandling:

Behandlingen af proteinuri afhænger af den underlæggende årsag. Hvis forhøjet blodtryk er skyld i proteinurien, kan blodtryksmedicin som ACE-hæmmere eller ARB-hæmmere ofte mindske eller stabilisere proteinlækagen. Diabetes skal behandles effektivt for at beskytte nyrerne. Ved autoimmune sygdomme kræves specifik behandling af den underlæggende sygdom. I tilfælde af infektioner vil antibiotika være nødvendig.

Hvornår skal man søge lægehjælp?

Enhver detekterbar mængde protein i urinen skal tages alvorligt, og man bør altid konsultere en læge. Især ved mistanke om nyresygdom eller ved kraftig proteinuri, vil lægen henvise til en nyremedicinsk afdeling for yderligere udredning og behandling. Tidlig diagnose og behandling er afgørende for at forebygge alvorlige komplikationer og beskytte nyrefunktionen. Selvom en enkelt test viser proteinuri, er det vigtigt at få foretaget en gentagelse for at afgøre om det er en vedvarende tilstand.