Hvilken aldersgruppe har flest mentale problemer?

Ungdommen under pres: Hvilken aldersgruppe kæmper mest med mentale udfordringer?

Mens psykiske lidelser kan ramme i alle aldre, peger en stigende mængde forskning på, at unge mennesker er særligt sårbare. Selvom det kan være fristende at udpege én specifik aldersgruppe som den “mest ramte”, er virkeligheden mere nuanceret. Det drejer sig ikke blot om ét isoleret aldersinterval, men snarere en periode af livet præget af store forandringer og udfordringer.

Som nævnt i indledningen oplever en betydelig andel af børn og unge psykiske udfordringer. De 15% der nævnes, dækker et bredt spektrum, fra milde til svære lidelser. Men fokus på børn og unge alene giver ikke et fuldstændigt billede.

Overgangen til voksenlivet, typisk i alderen 18-25 år, er en særlig kritisk periode. Her møder de unge en række nye krav og forventninger, både personligt, socialt og akademisk/jobmæssigt. Identitetsdannelse, økonomisk usikkerhed, præstationsangst og pres fra sociale medier er blot nogle af de faktorer, der kan udløse eller forværre eksisterende mentale problemer.

Ser man på specifikke diagnoser, ser man også variationer. Angst og depression topper ofte i den sene ungdom og tidlige voksenalder, mens ADHD ofte diagnosticeres i barndommen. Spiseforstyrrelser er også hyppigere blandt unge, især piger.

Det er vigtigt at huske, at disse tal ikke er statiske. Samfundsmæssige forandringer, som f.eks. pandemier eller økonomiske kriser, kan påvirke den mentale sundhed på tværs af aldersgrupper. Derudover spiller faktorer som genetik, opvækstvilkår og adgang til støtte en væsentlig rolle.

I stedet for at fokusere på én specifik aldersgruppe, bør vi se på hele ungdomsårene som en periode, der kræver særlig opmærksomhed på mental sundhed. Tidlig opsporing, forebyggelse og adgang til relevant behandling er afgørende for at sikre, at unge mennesker får den støtte, de har brug for, for at trives og udvikle sig positivt.

Det handler ikke kun om at behandle sygdom, men også om at skabe et samfund, der understøtter unges mentale velbefindende. Det kræver en fælles indsats fra forældre, skoler, sundhedsvæsenet og samfundet som helhed.