Hvor mange unge lever med kronisk sygdom?

En skjult udfordring: Kronisk sygdom hos unge – mere udbredt end vi tror

Vi taler ofte om ungdommen som en tid fyldt med muligheder, energi og ubekymrethed. Men virkeligheden er mere nuanceret. Bag smilene og den tilsyneladende lethed gemmer der sig for mange unge, som kæmper med kroniske sygdomme, der påvirker deres liv i dybden.

Ifølge nylige undersøgelser kæmper næsten én ud af fem unge med kroniske helbredsudfordringer, der rækker langt ud over almindelige forkølelser og lette skader. Dette tal er alarmerende og understreger behovet for et øget fokus på denne ofte oversete gruppe.

Hvad dækker begrebet “kronisk sygdom” egentlig?

Når vi taler om kronisk sygdom hos unge, dækker det et bredt spektrum af tilstande. Det kan være alt fra fysiske lidelser som diabetes, astma, eksem, inflammatoriske tarmsygdomme og muskuloskeletale problemer til psykiske udfordringer som angst, depression, ADHD og spiseforstyrrelser. Fælles for disse sygdomme er, at de er langvarige og ofte kræver løbende behandling og opfølgning.

Hvad betyder det at leve med en kronisk sygdom som ung?

For mange unge med kroniske sygdomme betyder det en konstant kamp for at navigere i en hverdag, der er præget af symptomer, medicin, lægebesøg og begrænsninger. De kan opleve smerter, træthed, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og sociale udfordringer.

Det kan være svært at deltage fuldt ud i skole, fritidsaktiviteter og sociale sammenhænge, når sygdommen er en konstant faktor. Mange unge føler sig isolerede, misforståede og skammer sig over deres sygdom. De kan også opleve en følelse af at være “anderledes” og ikke passe ind.

Konsekvenserne for trivsel og udvikling

Kronisk sygdom kan have en betydelig indvirkning på unges trivsel og udvikling. Det kan påvirke deres selvværd, identitetsdannelse, skolegang og fremtidsudsigter. De kan have sværere ved at knytte venskaber, finde en kæreste og planlægge deres fremtid. I nogle tilfælde kan kronisk sygdom også føre til depression, angst og andre psykiske lidelser.

Hvad kan vi gøre?

Det er afgørende, at vi som samfund tager denne udfordring alvorligt og prioriterer unges sundhed og trivsel. Der er behov for:

• Øget fokus på forebyggelse: Vi skal styrke indsatsen for at forebygge kroniske sygdomme hos unge, bl.a. ved at fremme en sund livsstil, forebygge stress og tidligt opspore psykiske problemer.
• Tidlig intervention: Det er vigtigt at identificere og behandle kroniske sygdomme så tidligt som muligt for at minimere de negative konsekvenser.
• Lettere adgang til støtte: Unge med kroniske sygdomme har brug for adgang til den rette støtte, både fra sundhedsprofessionelle, skolen, familien og venner. Det kan være psykologhjælp, fysioterapi, diætvejledning, støttegrupper og mentorordninger.
• Mere viden og forståelse: Vi skal øge bevidstheden om kronisk sygdom hos unge og nedbryde tabuer omkring sygdom og handicap. Det er vigtigt, at både unge, forældre, lærere og sundhedspersonale har den nødvendige viden og forståelse for at kunne støtte unge med kroniske sygdomme.

Vi skylder de unge at skabe et samfund, hvor de kan trives og udvikle sig, uanset om de kæmper med en kronisk sygdom eller ej. Kun ved at anerkende problemet og handle aktivt kan vi gøre en reel forskel for de mange unge, der lever med denne skjulte udfordring.