Hvorfor tager nogle ikke på?

Hvorfor er det så svært for nogle at tage på? – Myter og realiteter om en hurtig forbrænding

Vi kender alle dem. De spiser nærmest hvad som helst, uden at der tilsyneladende sker en forandring på vægten. Mens mange kæmper med at holde kiloene i skak, synes andre at have en nærmest magisk evne til at spise store mængder mad uden at tage på. Ofte til stor frustration for dem, der konstant må være opmærksomme på kalorieindtaget. Men hvad ligger der egentlig bag denne tilsyneladende immunitet over for vægtøgning?

En udbredt forklaring er en “hurtig forbrænding,” ofte tilskrevet genetik. Ideen er, at nogle individer er født med en krop, der naturligt forbrænder kalorier hurtigere, og derfor kan de spise mere uden at tage på. Men er det virkelig så simpelt?

Genetikkens rolle – mere end bare forbrændingshastighed

Der er ingen tvivl om, at genetik spiller en rolle i vores kropsbygning og tendens til at tage på eller tabe sig. Det handler dog ikke kun om en isoleret “forbrændingshastighed.” Genetik påvirker en lang række faktorer, der tilsammen bestemmer vores vægt:

• Grundstofskifte (BMR): Vores BMR er den mængde energi, vores krop bruger i hvile for at opretholde basale funktioner. Forskelle i BMR kan forklares af genetik, men også af faktorer som muskelmasse, alder og køn.
• Spontan aktivitet (NEAT): Dette dækker over den energi vi forbrænder ved aktiviteter, vi ikke tænker over, som at vippe med foden, fidget eller endda bare stå op i stedet for at sidde ned. Forskelle i NEAT kan have en overraskende stor indflydelse på den daglige kalorieforbrænding.
• Termogenese: Det handler om, hvordan kroppen reagerer på indtagelse af mad. Nogle studier indikerer, at visse personer udviser en højere termogenese, hvilket betyder, at kroppen forbrænder flere kalorier i fordøjelsesprocessen.
• Fordeling af næringsstoffer: Genetik kan også påvirke, hvordan vores krop fordeler næringsstofferne fra maden. Nogle er mere tilbøjelige til at lagre fedt, mens andre er bedre til at bruge kulhydrater som energi.

Kan kroppen kompensere for et højt kalorieindtag?

Ideen om, at kroppen automatisk kompenserer for et højt kalorieindtag ved at øge forbrændingen, er interessant. Forskning tyder på, at der er en vis sandhed i det. Kroppen kan tilpasse sig et højere kalorieindtag ved at øge NEAT og termogenese, som nævnt ovenfor. Dette er dog ikke en ubegrænset mekanisme.

Andre faktorer der spiller ind

Ud over genetik, er der en række andre faktorer, der kan forklare, hvorfor nogle har svært ved at tage på:

• Højt aktivitetsniveau: Selvom vi måske ikke er professionelle atleter, kan et højt aktivitetsniveau i hverdagen (f.eks. en aktiv livsstil med cykling eller gåture) bidrage til et højt kalorieforbrug.
• Spisevaner og selvrapportering: Ofte undervurderer folk deres faktiske kalorieindtag. De glemmer små snacks eller tænker ikke over, hvor meget olie der er i madlavningen.
• Stress og søvn: Høje stressniveauer og mangel på søvn kan påvirke appetitten og stofskiftet.
• Underliggende medicinske tilstande: I sjældne tilfælde kan visse medicinske tilstande eller medicin påvirke vægten.

Konklusion

Der er ingen magisk formel, der forklarer, hvorfor nogle ikke tager på. Det er et komplekst samspil af genetik, livsstil og andre faktorer. Selvom nogle er genetisk disponerede for en “hurtigere forbrænding” eller en højere NEAT, betyder det ikke, at de er immune over for vægtøgning. Vedvarende overskud af kalorier vil over tid føre til vægtøgning for de fleste.

Hvis du har svært ved at tage på, kan det være en god idé at konsultere en læge eller en diætist for at få en individuel vurdering og rådgivning. Husk at fokusere på en sund og afbalanceret kost, der er rig på næringsstoffer, frem for bare at spise usund mad i store mængder. Og husk, at det handler om mere end bare tallet på vægten. En sund krop og et godt velvære er det vigtigste.