Kan man gå i søvne med åbne øjne?

De åbne øjne i søvne: Myte eller realitet?

Søvngængeri, eller somnambulisme, er et fascinerende og ofte mystisk fænomen. De fleste forestiller sig en søvngænger som en person, der sløvt vandrer rundt i mørket med lukkede øjne. Men kan man faktisk gå i søvne med åbne øjne? Svaret er et overraskende ja, men med en vigtig præcisering.

Selvom billedet af en søvngænger med åbne øjne kan virke skræmmende – og måske endda lidt uhyggeligt – betyder det ikke, at personen er vågen eller bevidst om sine handlinger. Åbne øjne er i denne sammenhæng blot et symptom på en dybere søvnforstyrrelse.

Søvngængeri forekommer oftest hos børn, typisk i alderen 4-8 år, og aftager markant med alderen. Det er et relativt sjældent fænomen hos voksne. Under en episode af søvngængeri befinder personen sig i en tilstand mellem søvn og vågenhed, en såkaldt “hypnagogisk tilstand”. Det er en ufuldstændig vågenhed, hvor hjernen stadig er i en dyb søvnfase, og den motoriske kontrol er stærkt hæmmet.

At en søvngænger har åbne øjne betyder altså ikke, at de ser eller forstår deres omgivelser. De reagerer ikke meningsfuldt på stimuli og kan faktisk være helt uvidende om deres handlinger, selv efter episoden er overstået. De kan virke som om de er vågne, måske endda tale eller udføre enkle handlinger som at gå, men deres bevidsthed er ikke tilstede på samme måde som i vågen tilstand. De er i en trancelignende tilstand, styret af ubevidste impulser.

Episoderne med søvngængeri forekommer oftest i de første timer af natten, når søvnen er dybest. Faktorer som stress, søvnmangel, uregelmæssig søvnrytme og i sjældne tilfælde sygdomme kan udløse søvngængeri.

At en person går i søvne med åbne øjne er altså ikke et tegn på vågenhed eller bevidsthed. Det er derimod et symptom på en søvnforstyrrelse, der kræver opmærksomhed, især hvis det forekommer hyppigt eller medfører farlige situationer. Hvis du eller en du kender oplever søvngængeri, er det vigtigt at rådføre sig med en læge for at udelukke underliggende årsager og finde eventuelle behandlingsmuligheder. Den vigtigste anbefaling er at sikre et sikkert sovemiljø for at forhindre ulykker.