Hvornår skal man sende en underretning?

2 udsigt

Ifølge Servicelovens § 154 har alle borgere en underretningspligt. Denne pligt aktiveres, når man får viden om et barn eller en ung under 18 år, der oplever omsorgssvigt, ydmygelse eller lever under forhold, der potentielt skader deres helbred eller udvikling. Det er altså en pligt til at handle, hvis man har en begrundet mistanke om, at et barn er i fare.

Kommentar 0 kan lide

Hvornår skal man underrette om bekymring for et barn?

I Danmark har alle borgere pligt til at underrette, hvis de har mistanke om, at et barn under 18 år udsættes for omsorgssvigt, ydmygelse eller lever under forhold, der kan skade barnets helbred eller udvikling.

Hvad er omsorgssvigt?

Omsorgssvigt er, når forældre eller andre omsorgspersoner ikke kan eller vil opfylde barnets grundlæggende behov for mad, tøj, husly, tilsyn, kærlighed, omsorg og stimulering. Det kan blandt andet være:

  • At barnet ikke får nok mad eller det rigtige tøj
  • At barnet ikke bliver passet ordentligt
  • At barnet ikke får lægehjælp, når det har brug for det
  • At barnet udsættes for fysisk eller psykisk vold

Hvad er ydmygelse?

Ydmygelse er, når et barn bliver udsat for nedværdigende, fornedrende eller krænkende behandling. Det kan blandt andet være:

  • At barnet bliver udsat for skæld ud eller latterliggørelse
  • At barnet bliver tvunget til at gøre noget, det ikke vil
  • At barnet bliver isoleret fra andre børn

Hvad er forhold, der kan skade barnets helbred eller udvikling?

Det kan være forhold i hjemmet eller andre steder, som kan påvirke barnets fysiske, psykiske eller sociale udvikling negativt. Det kan blandt andet være:

  • At barnet bor i et hjem med stofmisbrug eller alkoholmisbrug
  • At barnet udsættes for vold eller seksuelle overgreb
  • At barnet bor i et hjem med dårlig hygiejne eller trange forhold

Hvem skal man underrette til?

Man skal underrette til kommunen, hvor barnet bor. Det kan man gøre ved at kontakte kommunens børne- og familieafdeling eller skolevæsenet.

Hvordan underretter man?

Man kan underrette anonymt eller ved at oplyse sit navn. Hvis man underretter anonymt, er det vigtigt at give så præcise oplysninger som muligt, så kommunen kan behandle sagen.

Hvad sker der, når man underretter?

Når kommunen modtager en underretning, vil de undersøge sagen nærmere. Kommunen kan blandt andet:

  • Tale med barnet og familien
  • Besøge familien
  • Lave en børnefaglig undersøgelse

Er der nogen konsekvenser ved ikke at underrette?

Hvis man ikke underretter, når man har mistanke om, at et barn er i fare, kan man selv blive straffet. Det kan blandt andet ske, hvis man:

  • Videresælger oplysninger fra en underretning
  • Afholder en person fra at underrette

Det er vigtigt at understrege, at alle borgere har pligt til at underrette, hvis de har mistanke om, at et barn er i fare. Ved at underrette kan man være med til at beskytte barnet og sikre, at det får den hjælp, det har brug for.