Hvornår skal du underrette som privatperson?

2 udsigt

Som privatperson har du en underretningspligt ifølge Serviceloven § 154, hvis du bliver opmærksom på, at et barn eller en ung under 18 år oplever omsorgssvigt. Dette gælder, hvis barnet eller den unge udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under omstændigheder, der potentielt skader deres trivsel, sundhed eller udvikling. Din underretning er afgørende for at beskytte barnet.

Kommentar 0 kan lide

Hvornår skal du gribe ind? Din pligt til at underrette om mistanke om omsorgssvigt

Som privatperson bærer du et vigtigt ansvar for børns trivsel. Du har pligt til at underrette kommunen, hvis du har en begrundet mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år mistrives på grund af omsorgssvigt. Det kan føles som et stort skridt, men din underretning kan være afgørende for barnets sikkerhed og fremtid.

Servicelovens § 154 fastslår denne underretningspligt. Men hvornår er en mistanke begrundet nok til at handle? Det er ikke altid nemt at vurdere, og det behøver ikke være sort-hvidt. Tvivl er ofte en god indikator for, at det er værd at reagere.

Tegn på omsorgssvigt kan være:

  • Fysisk vanrøgt: Barnet er konstant sultent, beskidt, har utilstrækkelig påklædning eller mangler basale hygiejneprodukter.
  • Psykisk vanrøgt: Barnet er konstant utrygt, angst, ignoreres følelsesmæssigt, udsættes for verbal vold eller oplever manglende kærlighed og omsorg.
  • Nedværdigende behandling: Barnet udsættes for ydmygelser, verbale angreb, trusler eller diskrimination.
  • Udsættelse for vold: Barnet oplever fysisk vold, seksuelle overgreb eller er vidne til vold i hjemmet.
  • Misbrug af rusmidler i hjemmet: Forældrenes misbrug påvirker barnets tryghed og trivsel.
  • Forældrenes manglende evne til at varetage barnets behov: Forældrene er overvældede, har psykiske udfordringer eller andre vanskeligheder, der forhindrer dem i at give barnet den nødvendige omsorg.

Det er vigtigt at understrege: Du behøver ikke bevis for omsorgssvigt. Din opgave er ikke at efterforske, men at underrette kommunen, hvis du er bekymret. Kommunen har pligt til at undersøge sagen.

Hvad skal du gøre, hvis du har en begrundet mistanke?

  • Kontakt din kommune. Du kan finde kontaktoplysninger på kommunens hjemmeside. Mange kommuner har en særlig afdeling for børn og unge.
  • Vær forberedt på at beskrive dine observationer konkret. Hvornår og hvor har du set tegn på mistrivsel? Hvad har du observeret?
  • Du kan underrette anonymt, men en navngiven underretning giver kommunen bedre mulighed for at følge op og kan give mere vægt til din bekymring.
  • Husk, at din henvendelse kan være afgørende for et barns trivsel. Det er bedre at underrette én gang for meget end én gang for lidt.

Ved at være opmærksomme og handle ansvarligt kan vi sammen bidrage til at beskytte børn og unge mod omsorgssvigt og sikre dem en tryg opvækst. Tøv ikke med at række ud, hvis du er bekymret.