Hvad er forskellen på IC3 og IC4-tog?

Den usynlige mur: Hvorfor IC4 kan suse gennem Storebæltstunnelen, mens IC3 må sætte farten ned

De fleste passagerer bemærker det næppe, men Storebæltstunnelens snævre rør sætter sine begrænsninger på togtrafikken. Mens landskabet suser forbi udenfor, udspiller der sig et usynligt drama indeni – et drama om lufttryk, aerodynamik og passagerkomfort, der adskiller IC3 og IC4. Den afgørende forskel ligger i, hvordan de to togtyper håndterer den såkaldte trykbølge, der opstår ved høj fart i tunnelen.

Forestil dig et stempel, der skubber luften foran sig i et rør. Sådan fungerer et tog i en tunnel. Denne luft “komprimeres” og skaber en trykbølge, der udbreder sig gennem tunnelen. Jo hurtigere toget kører, desto kraftigere bliver trykbølgen. For passagererne kan det opleves som en ubehagelig trykken for ørerne, ligesom ved start og landing i et fly.

IC4-toget er designet med netop denne udfordring in mente. Dens strømlinjede og aerodynamiske design minimerer trykbølgen, selv ved høj fart. Det betyder, at IC4 kan suse gennem Storebæltstunnelen med op til 180 km/t uden at forårsage væsentlig passagerdiskomfort.

IC3-toget, derimod, har en anden aerodynamisk profil. Dens design genererer en mere markant trykbølge ved højere hastigheder i tunnelen. Denne trykbølge resulterer i øget ubehag for passagererne. For at undgå dette er IC3-togets hastighed begrænset til 140 km/t i tunnelen.

Forskellen i hastighed skyldes altså ikke motoreffekt eller andre mekaniske begrænsninger, men derimod en fundamental forskel i togenes aerodynamiske egenskaber og deres interaktion med lufttrykket i det lukkede tunnelmiljø. Det er en subtil, men vigtig faktor, der spiller en rolle i den daglige togdrift over Storebælt. Så næste gang du passerer under Storebælt, så tænk på den usynlige kamp mod trykbølgen, der udspiller sig lige uden for vinduet, og værdsæt den ingeniørkunst, der gør det muligt for IC4 at skære igennem luften med en højere hastighed.