Hvad kunne man ikke få under besættelsen?

Skyggen af Mangel: Hvad var umuligt at finde under besættelsen?

Besættelsen 1940-45 kastede en lang skygge over det danske samfund, ikke blot i form af politisk undertrykkelse, men også i form af en vedvarende mangel på dagligvarer. Rationering var hverdagskost, men mangelens omfang gik langt ud over de velkendte begrænsninger på brød og smør. At forstå, hvad der var umuligt at finde, kræver en dybere forståelse af den økonomiske og logistiske situation i et besat land.

Rationeringen, der trådte i kraft allerede kort tid efter besættelsen, ramte hårdest de importerede varer. Mens kartofler og rugbrød kunne dyrkes i Danmark, var kakao, kaffe, sukker, te og krydderier afhængige af import. Fra januar 1942 blev manglen på disse varer markant, og selv den rationerede tildeling var ofte utilstrækkelig. De sorte markeder blomstrede som følge heraf, men priserne var himmelråbende og adgangen usikker. En kop kaffe blev en luksus, en lille glæde man kun sjældent kunne unne sig.

Men manglen rakte ud over de let genkendelige dagligvarer. Tankerne går hurtigt til de basale behov, men besættelsen betød også en begrænsning af adgangen til mindre synlige varer:

• Medicin og medicinske hjælpemidler: Importen af medicin blev vanskeliggjort, hvilket medførte mangel på visse typer medicin og forsyninger til behandling af sygdomme. Dette var ikke blot et spørgsmål om bekvemmelighed, men om liv og død for mange.

• Teknologiske produkter og reservedele: Reparation af husholdningsapparater og maskiner blev besværliggjort, da reservedele ofte var utilgængelige. Produktion af nye produkter var stærkt begrænset af manglen på råvarer og importrestriktioner. En simpel radioreparationsopgave kunne udløse en uge lang søgen efter en enkelt del.

• Kvalitetsvarer: Selvom basale varer var tilgængelige i en rationeret udgave, var kvaliteten ofte lav. Mangel på ingredienser og begrænsninger i produktionen betød, at varerne ofte var af dårligere kvalitet end før krigen. En simpel ting som et par sokker kunne have en betydeligt kortere levetid.

• Klædning og fodtøj: Udover rationeringen oplevede man en begrænsning i udvalget og kvaliteten af tøj og fodtøj. Det var ikke blot et spørgsmål om mode, men om at skaffe passende beklædning til et barskt klima.

• Byggematerialer: Reparation og nybyggeri blev stærkt hæmmet af mangel på byggematerialer. Dette betød forsinkelser i vigtige projekter og forringelse af boligforhold for mange.

Ud over den fysiske mangel fandtes også en “usynlig” mangel: en mangel på normalitet, et fravær af valgmuligheder, en usikkerhed for fremtiden. Besættelsen var ikke kun præget af mangel på varer, men af en mangel på håb og tryghed, en mangel, der måske var den mest uudholdelige af dem alle. At leve under disse betingelser krævede kreativitet, omstillingsparathed og et stort mål af håb – håb om en fremtid med mere end blot brød og smør på bordet.