Er ADHD en medfødt sygdom?

Er ADHD virkelig bare noget, man er født med? Et dybere kig på ADHD’s oprindelse.

ADHD, eller Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en af de mest almindelige neuropsykiatriske diagnoser hos børn og unge. Men hvor kommer det fra? Er ADHD bare en skæbne, man er født med, eller spiller andre faktorer også en rolle?

Den korte version er, at ja, forskningen peger stærkt i retning af, at ADHD i overvejende grad er en medfødt tilstand. Dette betyder, at de biologiske faktorer, primært genetik, er den mest dominerende årsag til, at nogle udvikler ADHD.

Genetikken bag ADHD:

Det er ikke et enkelt gen, der er “skyld” i ADHD. I stedet drejer det sig om en kompleks sammensætning af mange forskellige gener, der hver især bidrager med en lille øget risiko. Forskere har identificeret en række gener, der ser ud til at være involveret i ADHD, ofte relateret til dopamin- og noradrenalinsystemerne i hjernen. Disse neurotransmittere spiller en vigtig rolle i opmærksomhed, impulskontrol og aktivitetsniveau.

Hvis en forælder har ADHD, er der en betydeligt øget risiko for, at barnet også vil udvikle det. Tvillingestudier, hvor man sammenligner enæggede og tveæggede tvillinger, understøtter også den stærke genetiske komponent. Enæggede tvillinger, der deler 100% af deres gener, har en langt højere sandsynlighed for begge at have ADHD end tveæggede tvillinger, der kun deler omkring 50% af deres gener.

Andre faktorer, der kan spille en rolle (men spiller en mindre rolle):

Selvom genetikken spiller den afgørende rolle, er det vigtigt at understrege, at det ikke er den eneste faktor. Miljømæssige påvirkninger kan også spille en rolle, men de anses for at være mindre betydningsfulde end de genetiske.

• Risikofaktorer under graviditeten: For eksempel kan eksponering for visse toksiner, rygning eller alkoholmisbrug under graviditeten øge risikoen for ADHD hos barnet.
• Præmature fødsler og lav fødselsvægt: Disse faktorer kan også bidrage til udviklingen af ADHD.
• Hjerneskader: I sjældne tilfælde kan hjerneskader i tidlig barndom føre til ADHD-lignende symptomer.

Det er vigtigt at bemærke, at disse miljømæssige faktorer typisk kun øger risikoen lidt og ofte i kombination med genetisk sårbarhed.

Kønsforskelle i ADHD:

Det er velkendt, at flere drenge end piger henvises til undersøgelse for ADHD. Dette kan skyldes, at ADHD kan manifestere sig forskelligt hos drenge og piger. Drenge har tendens til at udvise mere udadreagerende symptomer som hyperaktivitet og impulsivitet, hvilket gør dem mere synlige og sandsynlige at blive henvist. Piger, derimod, kan udvise mere indadreagerende symptomer som uopmærksomhed og dagdrømmeri, hvilket kan være sværere at identificere. Dette kan føre til, at ADHD overses hos piger. Derudover kan der være forskelle i, hvordan lærere og forældre opfatter drenges og pigers adfærd.

Konklusion:

ADHD er en kompleks tilstand, hvor genetik spiller en dominerende rolle. Selvom miljømæssige faktorer kan bidrage, er det de medfødte biologiske faktorer, der i høj grad bestemmer, om en person udvikler ADHD. Forståelsen af disse faktorer er afgørende for at udvikle effektive behandlingsstrategier og for at mindske stigmatiseringen af ADHD. Yderligere forskning er stadig nødvendig for at forstå de præcise mekanismer bag ADHD og for at udvikle mere målrettede behandlinger.

Vigtigt: Denne artikel er beregnet til at give generel information og bør ikke betragtes som medicinsk rådgivning. Hvis du er bekymret for, at du eller dit barn kan have ADHD, bør du søge professionel hjælp fra en læge eller psykolog.