Hvem finder på navne på storme?

5 udsigt

Danmark, Norge og Sverige bruger fælles stormnavne for at undgå forvirring. Det land, som først udsender et stormvarsel, får ret til at navngive stormen. Dette sikrer ensartet information og nem forståelse på tværs af landegrænserne.

Kommentar 0 kan lide

Hvem står bag stormnavnene?

For at undgå misforståelser bruger Danmark, Norge og Sverige et fælles system af stormnavne. Det land, der først udsender et stormvarsel, får æren af at navngive stormen.

Dette system blev indført for at sikre ensartet information og let forståelse på tværs af landefrænser. Det betyder, at borgere i alle tre lande kan holde sig orienteret om storme ved at bruge de samme navne.

Systemet med stormnavne har været i brug siden 2002. Navnene på stormene er taget fra alfabetet og følger en forudbestemt rækkefølge. Det første stormvarsel i et år får navnet “Allan”, mens det andet får navnet “Bodil” og så videre.

Hvis der er flere storme i samme år, end der er bogstaver i alfabetet, bruges dobbeltnavne som “Annika” eller “Berit”.

Det er vigtigt at bemærke, at stormnavne kun bruges til at identificere storme, der ventes at have en betydelig indvirkning på vejret. Mindre storme får ikke navne.

Ved at bruge et fælles system af stormnavne kan Danmark, Norge og Sverige sikre, at deres borgere er velinformerede og kan træffe de nødvendige forholdsregler, når der er risiko for uvejr.